13 år gammel strid om metro-arbejde afgjort
Metroselskabet skal have ca. 360 mio. kr fra entreprenørkonsortiet Comet
Konsortiet fremsatte i 2004 krav om ekstrabetaling fra Metroselskabet på ca. fire mia. kr. på grund af forsinkelser, mens Metroselskabet på sin side stillede modkrav om at Comet skulle betale godt 800 mio. kr.
Voldgiftsretten nedsat af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed bestående af to højesteretsdommere, en landsretsdommer og to tekniske dommere har netop afsagt en 1200 sider lang kendelse. Af den fremgår, at Comet tilkendes en samlet ekstrabetaling på 478 mio. kr. Ekstrabetalingen forventes at blive modregnet i det lån på 839 mio. kr., som Metroselskabet i årene 1999-2002 stillede til rådighed for Comet for at sikre entreprenørkonsortiet tilstrækkelig likviditet til at gennemføre anlægsarbejdet inden for den aftalte tidsplan. Derfor skal Metroselskabet have ca. 360 mio. kr. retur fra Comet.
Ikke 100 procent
Kendelsen er endelig og kan ikke ankes af nogen af parterne.
Metroselskabets administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen er tilfreds med afgørelsen.
- Vi har ikke fået 100 procents medhold, og jeg ville naturligvis gerne have vundet sagen fuldt og helt, men kendelsen ligger meget nærmere vores udgangspunkt end Comets, så det er bestemt et resultat, vi kan leve med. Det er et fuldt forsvarligt resultat, og vi er glade for at kunne lægge sagen bag os. Det er aldrig rart at have den usikkerhed, som en sag af den størrelsesorden, alt andet lige giver, siger Henrik Plougmann Olsen til Licitationen.
Comet-konsortiet består af seks virksomheder, hvoraf flere undervejs har skiftet navn. I dag hedder de Carillion (Denmark) Ltd., Astaldi SpA, Strabag AG, Bachy Soletanche Limited, NCC Construction Denmark A/S og Eiffage International.
Det har ikke torsdag været muligt for Licitationen at få en kommentar fra en repræsentant for Comet.
Forsøg på forlig
Comet vandt i 1996 anlægskontrakten for den eksisterende Metros første etape og en del af anden etape (Frederiksberg-Vestamager/Lergravsparken). Anlægsarbejderne på de to etaper kaldet 1 og 2A løb i perioden oktober 1996-december 1998 ind i problemer, som samlet gav forsinkelser på to år. Den eksisterende metro åbnede således i oktober 2002 eller to år senere end forudsat,
Comet stod for arbejdet med metroens tunnel, tunnelskakte, de underjordiske stationer, en del overjordiske stationer samt dæmning og højbane.
Comet rejste i 1999 krav om ekstrabetalinger som følge af forsinkelsen. Med henblik på at sikre anlægsarbejdets fremdrift stillede Metroselskabet i juli 1999 et lån på over 800 mio. kr. til rådighedn for Comet. Parterne gjorde de følgende år forsøg på at forlige sagen, men parterne var for langt fra hinanden. Comet indbragte derefter i maj 2004 sagen for en voldgiftsret - og det er den, der nu knap otte år senere, er kommet med sin kendelse.
Arkæologisk udgravning
Voldgiftsretten tilkender som nævnt Comet en ekstrabetaling på 478 mio. kr. på grund af forsinkelser.
Blandt andet nævnes i kendelsen det arkæologiske fund og den efterfølgende udgravning af middelalderbroen ved Kongens Nytorv en væsentlig faktor. Samlet set betyder kendelsen som nævnt, at virksomhederne i Comet-konsortiet skal betale 360 mio. kr. til Metroselskabet. Henrik Plougmann Olsen oplyser, at Metroselskabet har garanti for pengene i de involverede virksomheder.
Konsekvenserne af Voldgiftsrettens kendelse er indarbejdet i Metroselskabets regnskab for 2011, Da Metroselskabet ikke fik fuldt medhold i Voldgiftsrettens kendelse, betyder det, at Metroens tilbagebetalingstid forlænges med syv år. Den samlede gæld forventes herefter at være tilbagebetalt i 2067.
