23948sdkhjf

Byggenyt

region nordjylland

sydvestmors: Arkitektfirmaet By & Bygning Arkitekter har præsenteret tegningerne til den nye Sydvestmors Friskole, som skal indrettes til omkring 150 elever i Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter, skriver Morsø Folkeblad.

Indretningen er tænkt gennemført, så der skabes et inspirerende og åbent undervisningsmiljø, hvor rum, dagslys, materialevalg og overflader giver børnene et godt undervisningsmiljø, hvor elever og lærere møder hinanden i øjenhøjde.

AARS: Aars Boligforening har planer om at opføre en bygning i fem etager i Himmerlandsgade centralt i Aars.

Bygningen skal både indeholde boliger og erhvervslejemål, og det er et projekt til omkring 150 mio. kr.

Der er udarbejdet et forslag til ny lokalplan for grunden, sådan at byggeriet kan gennemføres, og dette forslag er nu fremlagt til offentlig høring.

region syddanmark

Hjortsvang: Første spadestik til en ny toiletbygning i Hjortsvang Forsamlingshus er lige rundt om hjørnet.

Baggrunden for projektet er, at det nuværende toilet i forsamlingshuset, der er fra 1957, er utidssvarende og ikke handicapvenligt.

Det nuværende dame- og herretoilet samt pissoir i kælderen nedlægges og en ny tilbygning tl forsamlingshuset opføres i gadeplan. Adgang bliver fra den nuværende forhal. Derudover tilføres en udendørs rampe fra gadeniveau op til tilbygningen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Bygningen opføres som energivenligt byggeri, ligesom de egentlige toiletfaciliteter vil være energi- og vandbesparende.

ESBJERG: Altangangene på plejehjemmet Områdecenter Hedelund i Esbjerg er lukkede på grund af risiko for, at betonrækværket kan løsne sig, oplyser Esbjerg Kommune på sin hjemmeside.

Undersøgelser har vist, at enkelte armeringsjern, som fastholder betonrækværket til altanen, er rustet over.

Der udføres i øjeblikket statiske vurderinger og nærmere undersøgelser af betonrækværkerne med henblik på at fastlægge nærmere, hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre rækværket, så altangangene igen kan anvendes.

REGION MIDTJYLLAND

HAMMEL: Rema 1000 vil bygge en ny stor butik på den nederste del af Hammel Rutebilstation, skriver Midtjyllands Avis.

Rema 1000 har bedt Favrskov Kommune om at udarbejde en lokalplan for området. Rema 1000 vil gerne rive garagerne for enden af rutebilstationen ned, bygge en 1.100 kvm stor butik og etablere 70 nye parkeringspladser.

Sagen har endnu ikke været politisk behandlet.

HOLSTEBRO: Atra arkitekter har vundet arkitektkonkurrencen om udvidelse af VUC Holstebro.

Vinderforslaget omfatter tilbygning af en ny undervisningsfløj med et særligt område dedikeret til eksperimenterende undervisning, et bygningsafsnit for undervisning af ordblinde samt en udvidelse af personalefaciliteter og administration. Det skriver Dagbladet Holstebro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11