Teknisk landmåling skal effektivisere anlæg
Teknisk opmåling er ofte hurtigere og giver hurtigere kontrol med de udførte ydelser
-Danmark har gang i mange store bygge- og anlægsprojekter i disse år. Femern-forbindelsen, den nye jernbane til København Ringsted, Metro og havnetunnel for nu bare at nævne et par stykker, siger Spotlands direktør Jens Peter Lund og tilføjer:
-Disse projekter er så store og attraktive, at også internationale rådgivere og entreprenører byder ind, og jeg er ked af at sige det, men udlandet er altså langt fremme i skoene, når det handler om teknisk landmåling.
-Vi er imidlertid en gruppe, som har arbejdet professionelt med det i mange år, og vi har nu besluttet at springe ud som selvstændig virksomhed. Vores målsætning er at tilbyde såvel danske som udenlandske entreprenører en effektiviseringsgevinst og dermed også en konkurrencemæssig fordel.
Hurtig implementering
Teknisk landmåling, kombineret med de nyeste landvindinger inden for 3D-teknologien, giver hurtigere opmåling og afsætning, og ikke mindst muligheden for øjeblikkelig kontrol af de udførte ydelser, siger Jens Peter Lund.
Anlægsarbejde styres fra en computerskærm i entreprenørmaskinerne, som er koblet direkte op til PC skærmen på kontoret. Data kan transmitteres direkte til og fra maskinerne til databehandling, og eventuelle projektændringer kan derfor implementeres øjeblikkeligt.
Spotlands stab består af erfarne landmålere og landinspektører, heraf flere med international baggrund, som alle har gennemgået en intensiv efteruddannelse i anvendelsen og implementeringen af den nye teknologi. Sideløbende har selskabets ledelse være på efteruddannelse i LEAN management, så de i dag kan tilbyde at integrere kunders behov i hele leverancesystemet.
-Vi er selv udsprunget af et større entreprenørfirma, så det ligger i vores DNA, hvor afgørende vores produkt er for at opnå en optimal byggeproces, fortsætter Jens Peter Lund.
-Præcision og levering til tiden betyder alt i en branche, hvor hver minut tæller, når først maskiner og folk er kørt i stilling, siger han.