VVS-ingeniør til Alectia
Annette Taudorf Ravn er uddannet civilingeniør fra DTU i 1995 med byggeri som retning. Hun har tidligere været ansat hos bl.a. COWI og Balslev, hvor hun har arbejdet med ventilation i laboratorier på bl.a. Københavns Universitet, Syddansk Universitet samt inden for den farmaceutiske industri. Hun har desuden et bredt kendskab til projektering af ventilation og VVS-installationer i boliger og erhvervsbyggeri ved både nybyggeri og renovering.