Økonomi er i slow motion
Der er ikke foreløbig udsigt til, at dansk økonomi kommer ud af indersporet, og vi kan kun drømme om overhalingssporet
Væksten forventes i år kun at være på 0,5 procent og drives af den indenlandske efterspørgsel, ikke mindst de mange nye bygge- og anlægsarbejder. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager understregede ved præsentationen af redegørelsen, at regeringens politik har som målsætning at "mildne hårde tider og forberede os på bedre tider".
Fire faktorer
Ministeren peger i redegørelsen på fire faktorer, der kendetegner den økonomiske situation:
- Der er kommet mere ro på de finansielle markeder
- Danmark er blevet bedre rustet til at hægte sig på opsvinget i udlandet, når det kommer.
- Det danske arbejdsmarked er i god form sammenlignet med andre landes.
- Regeringens økonomiske politik understøtter den gradvise vending på arbejdsmarkedet.
Driver væksten
Det er ikke mindst bygge- og anlægsektoren, der skal drive væksten i vejret. Boliginvesteringerne ventes at vokse med en kvart procent i 2013 efter et større fald sidste år på ni en halv procent:
- BoligJobordningen og udvidelsen af Landsbyggefondens investeringsramme bidrager til større aktivitet, mens den underliggende vækst i boliginvesteringerne vurderes fortsat at være svag, og der ventes derfor kun en beskeden fremgang gennem året. Der ventes at komme lidt mere fart på boliginvesteringerne i 2014. Med aftalerne om Vækstplan.dk forlænges Boligjobordningen med to år og udvides samtidig til at omfatte fritids- og sommerhuse. Ligeledes udvides Landsbyggefondens investeringsramme med fire mia. kroner til renovering af almennyttige boliger, oplyser ministeren.
Nybyggeri trak ned
Det vil øge hovedreparationerne for byggesektoren i både 2013 og 2014. Samlet vurderes hovedreparationerne ikke mindst i den almene sektor at øges både i år og næste år efter generelt at have ligget forholdsvis stabilt de seneste otte år.
Det skal ifølge Margrethe Vestager blandt andet ses i lyset af, at husholdningerne har valgt at vedligeholde frem for at bygge nyt i forbindelse med krisen. Det var især nybyggeriet, der trak ned i de samlede boliginvesteringer i 2012. Det skyldes blandt andet et betydeligt fald i det støttede byggeri fra det ekstraordinært høje niveau i 2011. I 2013 ventes det støttede boligbyggeri at falde yderligere til noget under det historiske gennemsnit.
Underdrejet
Det ikke-støttede nybyggeri har ligget underdrejet de seneste år, og ventes fortsat at være svagt ind i 2013.
Det private nybyggeri forventes at stige i starten af 2014. Samtidig ventes renteniveauet at forblive lavt. Det støttede boligbyggeri øges også i 2014, hvor der ventes en moderat stigning i det samlede nybyggeri. Alt i alt ventes de samlede boliginvesteringer at stige godt en kvart procent i 2013 og knap tre en halv procent i 2014.
Laveste niveau
Det indebærer, at investeringernes andel af BNP vil være omtrent på højde med niveauet i starten af 00’erne, men fortsat betydeligt lavere end under overophedningen i årene op til krisen.
De erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer skønnes at stige godt to en halv procent i år efter et fald i 2012 til det laveste niveau i nyere tid. Det afspejler alene højere offentlige anlægsinvesteringer, særligt baneinvesteringer, Metro Cityringen, spildevandssektorens investeringer i klimatilpasning og regeringens vækstplan.
I 2014 skønnes en vækst på fire en halv procent drevet af øgede offentlige erhvervsmæssige anlægsinvesteringer i blandt andet klimatilpasningsprojekter og Femern Bælt-forbindelsen og Vækstplan DK.
Ledige erhvervslejemål
Udviklingen i både det påbegyndte og fuldførte erhvervsbyggeri har generelt været aftagende de seneste år til et meget lavt niveau i 2012, hvilket skal ses i lyset af det omfattende nybyggeri i årene op til krisen.
Omfanget af ledige erhvervslejemål er højt og indikerer således heller ikke et aktuelt behov for øget kapacitet. På baggrund af vækstudsigterne ventes beskæftigelsen i 2014 at stige med omkring 8.000 personer i forhold til 2012 og bruttoledigheden at falde med omkring 17.000 personer.
Sunde finanser
Danmark har samtidig grundlæggende sunde offentlige finanser. Underskuddet vurderes at falde til 1,2 procent i 2013 og 1,6 procent i 2014. Danmark har aktuelt et overskud på betalingsbalancen på knap fem procent af BNP, og det er blandt andet et resultat af, at Danmark siden 2010 har haft et nettotilgodehavende i udlandet, hvilket sikrer en betydelig formueindkomst.
Samtidig er overskuddet et udtryk for en svag indenlandsk efterspørgsel, ikke mindst som følge af lave investeringer. I år ventes underskuddet på den offentlige saldo reduceret til cirka 23 mia. kroner. Tallet er dog meget afhængigt af renteniveauet. Kun et halvt procent-point højere renteniveau vil reducere indtægterne med skønsmæssigt omkring 15 mia. kroner i 2013.
Bedre stillet
Margrethe Vestager understregede i sin præsentation videre, at Danmark på mange områder er bedre stillet end mange andre EU-lande, der er hårdt ramt af krisen, og at den økonomiske politiks kurs i forhold til at leve op til vore EU-forpligtelser er "snorlige":
- Der skal være tillid til, at vi ikke rokker ved den økonomiske linie. Det giver særdeles lave renter. Det er godt for husejerne, og det er godt for beskæftigelsen. Lave renter omsættes i arbejdspladser. Og vi forventer, at de lave renter fortsætter, sagde økonomi- og indenrigsministeren, der slog fast, at vi grundlæggende har et velfungerende arbejdsmarked i Danmark.
