Arme trækdyr

Tusinder af danskere oplever i disse år en faldende realløn, og en del sågar også et fald i den udbetalte løn. For mange er det et valg mellem en plads i ledighedskøen eller at bevare en arbejdsplads til en løn, der trods alt er højere end understøttelsen.

Dermed udviser mange danskere en ekstrem grad af ansvarsfølelse til gavn for dem selv og til gavn for det samfund, der trods alt får skatteindtægter fra lønindkomst i stedet for at skulle punge ud til understøttelse.

Set i det lys er det på overfladen også positivt, at renten er lavere end nogensinde, hvilket burde skabe basis for, at flere begyndte at bruge penge til forbrug og dermed skabe nye arbejdspladser. Desværre går det ikke sådan.

Bankerne er alt for grådige og kræver nogle udlånsrenter, der slet ikke står i rimeligt mål i forhold til, hvad de selv låner til. Deres tak til de skatteborgere, der spændte et sikkerhedsnet ud under bankerne, da de på grund af egen uansvarlighed kom i uføre, får ingen tak i form af lavere renter.

Dels betyder det høje danske skatte- og afgiftsniveau, at det trods alt er begrænset, hvad der er tilbage til forbrug, når skatteministeren har haft sugerøret med den store diameter i lønposen.

Det helt store problem er imidlertid den nuværende regerings manglende troværdighed. Skatteborgerne er nemlig ikke med skattereformen sikret mod nye afgifts- og skatteforhøjelser – der er IKKE længere noget skattestop som værn mod politikernes manglende mod til at tilpasse den offentlige sektors forbrug til finanskrisens betingelser.

Tværtimod har regeringen ved at fjerne kontanthjælpsloftet og starthjælpen gjort det mindre attraktivt for en række kontanthjælpsmodtagere at søge ud på arbejdsmarkedet. Og med den seneste udvikling med faldende lønninger bliver forskellen på at modtage overførselsindkomster og at arbejde endnu mindre.

Enhver bonde vidste i gamle dage, at han godt kunne lade kvæget være på smalkost vinteren over. De overlevede såmænd og skulle nok igen give mælk. Men trækhestene, der skulle sørge for at trække ploven og sikre tilsåningen af jorden, dem måtte man passe på, for hvis først trækhestene ikke kunne klare opgaven, så ramte det hele bedriften. Så ville der hverken være til kørerne eller familien, der skulle leve af afgrøderne.

Det er på tide, at danske politikere lærer af bondens erfaringer. Der er grænser for, hvor meget man kan belaste trækdyrene - også de menneskelige af slagsen.