23948sdkhjf

"Gammelt" hitter i boligbyggeriet

Vintage er moderne som aldrig før i indretning og arkitektur. Nu har blandingen af nye og brugte materialer også fundet vej til byggeriet
Når man står overfor at skulle bygge et nyt hus, er materialevalget vigtigt i forhold til at skabe den ønskede stil og personlighed.

I et gammelt hus har historien oftest sat sit præg i form af liv og spil i facaden, noget som er svært at opnå i et nybyggeri. Hvis man ønsker at skabe samme sjæl i et nybygget hus giver tegl fantastiske muligheder.

Man kan nemlig få nye mursten, som har præcis samme patina som de gamle.

- Tegl har en levetid på over 100 år og får med tiden en smuk patina, der er med til at skabe et unikt udtryk i bygningen. I dag kan man sagtens få samme karakter i facaden, som på et gammelt hus. Man kan nemlig få nye mursten, der ligner gamle. På den måde kan man opføre et nybygget hus med samme udtryk og sjæl, og derved give det moderne byggeri en ekstra dimension, siger Tommy Bisgaard, der er direktør for Kalk- og Teglværksforeningen.

Liv og spil i facaderne

Arkitektfirmaet Mangor og Nagel har designet en bolig i håndlavede mursten.

- Det giver et murværk med meget liv og spil i facaderne. I villaen fortsætter de murede facader ud i terrænet, som mure der optager spring i havens niveauer. Tegl går igen inde i huset, hvor trapperummets vægge er i fuld ydermurstykkelse for at skjule installationer m.m. Tykkelsen på væggen fremgår af små nicher, som er indmuret til at stille genstande i. En muret kerne indeholder pejs og niche til at stable brænde i. Alt sammen noget der giver en unik atmosfære i byggeriet, siger arkitekt og passivhusdesigner Lotte Foght-Sørensen fra Mangor og Nagel Arkitektfirma.

Unik og skæv sten

I øjeblikket findes der over 400 forskellige mursten på det danske marked, og det giver selvsagt et utal af muligheder for kombinationer.

- Håndstrøgne sten er for eksempel mursten, som ligner, at de er lavet i hånden og er derfor rustikke i udseendet. Andre mursten er strøget med sand efter formningen for at give en unik og skæv sten. Der findes mursten i alle former og farver, som kan give huset den rette sjæl og stemning, siger Tommy Bisgaard.

Facaden skal passe til husets arkitektoniske udtryk. Derfor gælder det om at vælge den rigtige mursten. Man skal således være opmærksom på, om stenens farve, størrelse, spil og struktur passer til husets byggestil og størrelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095