23948sdkhjf

20 milliarder til at renovere almene boliger

De nærmeste år er der ekstra mange penge til at renovere almene boliger
Der vil frem til 2016 blive investeret omkring 20 mia. kroner i at renovere nedslidte almene boliger.

Det er regeringens fokus på at kickstarte den danske økonomi gennem investeringer, der genererer de mange penge, som samlet set indebærer, at mange tusinde almene boliger bliver gjort tidssvarende.

Pengene hentes i lejernes “sparekasse" Landsbyggefonden, der imidlertid har projekter og ønsker fra boligorganisationerne, der langt overstiger den ramme, som poltikerne har givet lov til at bruge.

To forhøjelser

Regeringen fremrykkede i slutningen af 2011 Landsbyggefondens ramme til renoveringer med i alt 5,5 mia. kroner, og for at fastholde et fortsat højt aktivitetsniveau også de kommende år indgik regeringen og forligskredsen sidst på foråret 2012 en ny aftale om at Landsbyggefondens investeringsramme til renovering ekstraordinært forhøjes med 4,1 mia. kroner i 2012 til i alt 6,8 mia. kroner.

Omkring en fjerdedel af den samlede investeringsramme for 2012 går til Københavns Kommune, hvis teknik- og miljøudvalg kort før jul godkendte hele 21 renoveringsprojekter. Det betyder, at omkring 8.000 københavnere i almene boliger får gennemført omfattende forbedringer af deres bolig og boligområde.

Samlet vurderes det, at der de kommende fire år kan renoveres omkring 40.000 boliger.

Giver arbejde

Den ansvarlige minister, boligminister Carsten Hansen, lagde i forbindelse med aftalen ikke skjul på, at der er dobbelt sigte med den ekstraordinære forhøjelse.

- Der er på den ene side fortsat et stort behov for at renovere de almene boliger, som mange steder i landet trænger til en kærlig hånd, og ved at forhøje rammen, kan vi både sikre tidssvarende almene boliger, som lever op til moderne energistandarder, og samtidig holde hånden under bygge- og anlægsbranchen, der er hårdt presset på grund af den økonomiske krise, sagde ministeren ved den lejlighed. Dansk Byggeri har vurderet, at den seneste aftale vil give 6.000 ekstra job i perioden 2013-15.

Det er Landsbyggefonden, der afgør hvilke projekter, der kan få andel i fondspengene. Det sker, som direktør i fonden Bent Madsen, udtrykker det, ud fra et tvangsprincip. Dem der har størst behov kommer først.

Landsbyggefonden yder støtten til renovering som tilskud til ydelser på 30-årige realkreditlån.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093