Fra jysk væksthus til slot på Sjælland
Slotsgartner Charlotte Wagner passer Gisselfeld Klosters 40 hektar park plus "det løse" sammen med en enkelt kollega
- Vi keder os aldrig, bedyrer Charlotte Wagner.
Det er hende, der er uddannet væksthusgartner. På visitkortet står der slotsgartner. Og det er da også hende, der har det daglige ansvar for, at Gisselfeld Klosters grønne arealer præsenterer sig godt over for de flere end 40.000 gæster, der besøger det sjællandske slot i løbet af året.
- Vi tænker os rigtig godt om, når vi forandrer på anlægget eller laver noget nyt. Vi er nødt til at sørge for, at det bliver praktisk at arbejde med i det daglige. Ellers gør vi det til en umulig opgave for os selv, siger Charlotte Wagner.
Fire dage hver uge sidder kollega Jan Petersen på den store John Deere-klipper og sørger for at holde de kolossale plæner i ave.
Stor fleksibilitet
- Der er vist ikke så mange som os her på Gisselfeld. Jeg véd, at pasningen af de grønne arealer på rigtig mange af slottene og herregårdene rundt om er udliciteret til store anlægsgartnerfirmaer. Her har vi en klar styrke i, at vi altid er klar til at nikke den en skalle, men samtidig har stor fleksibilitet. Hvis det regner, gemmer vi græsklipningen til det bliver tørt igen. Det er ikke muligt på samme måde, hvis et anlægsgartnerfirma skal have det hele ind i skemaer for både folk og maskiner, mener Charlotte Wagner.
Slotsgartneren på Gisselfeld er udannet væksthusgartner på Beder Gartnerskole. Men hun er aldrig groet fast i væksthuset. Charlotte Wagner har faktisk været rundt i de fleste af gartnerfagets discipliner. Ind imellem bliver det også til en portion skovarbejde, når der skal tages hånd om de store, gamle træer på Gisselfeld. Totalt har slottet 3.850 hektar jord, hvoraf 1.450 drives som traditionelt landbrug med roer, hvede, byg og raps. 2.450 hektar er skovbrug med hovedsagelig juletræer og pyntegrønt. Og for slotsgartneren og hendes gartnerkollega kan det være praktisk at have skovarbejderne inden for rækkevidde.
- I det hele taget er vi ikke særlig gode til det med faggrupper på Gisselfeld. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Efter et stormfald var vi lidt på den i parken, men fik straks hjælp af syv mand fra skoven. Lige i øjeblikket har vi behov for nogle nye vejvisningsskilte til opsætning rundt om i parken. Det taler vi med tømrerværkstedet om. For det er ikke en joke, når vi kalder Gisselfeld en lille by. Vi har både egne tømrere, en murer og et par malere, forklarer Charlotte Wagner.
Mange opgaver
Totalt har godt 30 medarbejdere deres daglige dont på Gisselfeld, som ganske vist hedder Kloster, men aldrig har været det. Slottet er den sidste borg, der er bygget i Danmark og har tidligere haft vindebro over voldgraven både på fronten og på bagsiden.
- Det er ikke kun på grund af de store arealer, der skal passes, vi aldrig keder os. At være gartner på Gisselfeld er ensbetydende med mange andre opgaver end lige beskæring af træer og planter og klipning af plænerne. Vi involveres også i de mange events, der løbende afvikles på slottet. I slutningen af november har vi tradition for juletorv med 20.000-25.000 gæster i løbet af to weekender. To gange om året holder vi Bondens Marked. Og der afvikles løbende konferencer, møder og en lang række andre arrangementer på Gisselfeld. Vi har haft op til 5.000 gæster på plænen til et enkelt arrangement, siger Charlotte Wagner.
Tidsler og brændenælder
Det er 11 år siden, Charlotte Wagner gjorde sin entre på den sjællandske renæssanceborg. Hendes mand, Peter Bissø, fik stillingen som skytte hos naboen, godset Bregentved.
Charlotte Wagner rykkede med fra Jylland til Sjælland og fik første omgang job på Bregentved Planteskole, for så siden at rykke ind som slotsgartner på Gisselfeld.
- Da jeg kom, havde haveanlægget ikke været passet helt optimalt. Jeg stod faktisk i brændenælder og tidsler op til halsen – uden overdrivelse. Så dem begyndte jeg at fjerne i trailervis. Det tog over et år at få det værste væk. Siden har vi fået styr på væksterne og gjort parken praktisk at holde præsentabel, siger Charlotte Wagner.
Renæssanceborgen Gisselfeld blev bygget af rigshofmester Peder Oxe fra 1547 til 1575. Allerede dengang blev der anlagt et haveanlæg, men det nuværende parkanlæg blev skabt op gennem 1800-tallet. Ikke mindst takket være den engelske landskabsarkitekt H. E. Milner.
Mange kendisser har besøgt og boet på Gisselfeld. En af dem har tilmed ladet sig inspirere af parken og dens søer til at skabe et udødeligt værk for både store og ikke mindst små: Eventyret om Den grimme Ælling.
Under et af flere ophold på Gisselfeld fandt H. C. Andersen inspiration til eventyret om ællingen, der voksede og blev en smuk svane.
Foruden den kuperede, engelske landskabshave, rummer den store slotspark også søer og karpedamme. Det var Peder Oxe, der hentede de første karper hjem fra Tyskland. I dag betragtes Gisselfeld som stamsted for karper i Danmark.
