Ny lov svækker kvalitet
Byggeskadefonden og Dansk Byggeri retter skarp kritik mod ny bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri
Den nye bekendtgørelse betyder, at kommuner og regioner som noget nyt bliver omfattet af de samme regler, som staten gør. Kommuner og regioner skal nu leve op til krav om kvalitetssikring og er i gang med at regne på totaløkonomi i forbindelse med byggeprojekter med en entreprisesum på eller over 20 mio. kroner.
Byggeskadefonden er positiv overfor, at større regionale og kommunale byggerier med den nye bekendtgørelse nu også er omfattet af krav til kvalitetssikring og totaløkonomi, men længere end det, går de rosende ord ikke. Den nye bekendtgørelse betyder ifølge fonden stor risiko for flere fejl og mangler i byggeriet.
- Der er tale om en betydelig svækkelse af kvalitetssikringen. Sammenligner man med de regler, der fortsat gælder for det almene byggeri, og de regler, der hidtil har været for det statslige byggeri, så har der været meget konkrete og detaljerede krav til kvalitetssikringen i processen op til selve byggeriet. I den nye bekendtgørelse er disse krav erstattet af nogle vage hensigtserklæringer, og det mener vi ikke er gavnligt. Hvis man kigger på kvaliteten i byggeriet, er der fortsat stort behov for forbedringer, så vi forstår ikke, at man vælger at svække det på denne her måde, siger Ole Bønnelycke, der er sekretariatschef i Byggeskadefonden.
Detaljerede krav ude
Da bekendtgørelsen var i høring, gjorde fonden Bygningsstyrelsen opmærksom på problemstillingen og påpegede blandt andet, at eksempelvis krav som udarbejdelse af byggeprogram, beskrivelse af rådgiverydelser og projektgranskning er røget ud i den nye bekendtgørelse, og at disse elementer er vigtige for både kvaliteten og produktiviteten i byggeriet.
Også Dansk Byggeri er bekymret for, hvilke konsekvenser den nye bekendtgørelse får for byggeriet, og direktør Michael H. Nielsen undrer sig over, at Bygningsstyrelsen ikke har lyttet til høringssvarene.
- Bygningsstyrelsen mener, at der skal være mere metodefrihed for bygherren i forhold til, hvordan bygherren vil og kan sætte kvaliteten i byggeriet, siger han og fortsætter:
- Med bekendtgørelsen slækker man fra statslig side på det fokus, der har været på at levere byggeri uden fejl og mangler. Vi vil i Dansk Byggeri holde skarpt øje med, om metodefriheden - som kan konverteres til, at bygherren ikke har det samme fokus på at sikre kvaliteten - vil slække kvaliteten.
Michael H. Nielsen påpeger, at Byggeskadefonden i forbindelse med det almene byggeri gennem mange år har erfaret, at det nedbringer antallet af fejl og mangler, når der er fokus på kvalitetssikring tidligt i byggeprocessen.
Henrik Garver, der er adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er i modsætning til Dansk Byggeri og Byggeskadefonden ikke så bekymret over bekendtgørelsens effekt på kvaliteten i byggeriet.
- Byggeriets værdikæde har allerede et stort fokus på at kvalitetssikre, så jeg tror ikke, at det gør en stor forskel, at man indskærper det i en bekendtgørelse, siger han.
Henrik Garver roser derimod den nye bekendtgørelses krav om, at bygherren skal forholde sig til, hvilket kvalitetsniveau man ønsker for byggeriet.
Mange forskellige regler
Ud over kritikpunktet om kvalitetssikring påpeger Byggeskadefonden, at det er problematisk, at der gælder forskellige regler for forskellige typer byggerier.
- Vi synes også, at det er meget uhensigtsmæssigt, at der stilles forskellige krav afhængigt af, om man bygger statsligt, kommunalt eller regionalt byggeri på den ene side eller alment boligbyggeri på den anden. Rådgivere, entreprenører og håndværkere skal nu efterleve forskellige regler, og det kan skabe forvirring, siger Ole Bønnelycke. Han understreger samtidig, at Byggeskadefonden ikke har noget ønske om, at det almene byggeri kommer til at følge samme bekendtgørelse som kommunerne, regionerne og staten, da det vil svække kvaliteten.
Vejledning slår fejl
I den nye bekendtgørelse står der, at totaløkonomiske beregninger skal indgå i de totaløkonomiske vurderinger, og at der som minimum skal foretages beregninger for energiforbruget.
- Vi synes, at det er interessant med fokus på totaløkonomi, så den laveste pris ikke er det eneste konkurrenceparameter. Også i forhold til bæredygtighed er totaløkonomi vigtig. Men generelt mener vi, at vejledningen er præget af for mange “kan" og “bør". Der mangler specifikke krav. Derudover er den model, styrelsen stiller op til totaløkonomiske beregninger elementær handelskoleundervisning, som vi ikke mener, man skal bruge særligt meget tid på, siger Michael H. Nielsen, som tvivler på, at bekendtgørelsen og vejledningen vil have nogen effekt på, at kommuner og regioner tænker mere i totaløkonomi.
- Jeg tror i stedet, det bliver det gode eksempel fra andre kommuner eller lignende, der gør, at bygherrer vil tænke mere totaløkonomisk, siger han.
Licitationen - Byggeriets Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R), men det har ikke været muligt inden avisens deadline.
