23948sdkhjf

Nu får byggeriet kortere klagefrister ved udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt udkast et til et nyt lovforslag i høring.

Ændring af "Lov om håndhævelse af udbudsreglerne" betyder blandt andet kortere klagefrister.

Lovudkastet indeholder blandt andet en forkortelse af klagefrister ved EU-udbud og indførelse af klagefrister ved klager over tilbudsloven.

"Lov om håndhævelse af udbudsreglerne" indeholder frister for indbringelse af klager over overtrædelse af udbudsdirektiverne.

Indbringes en klage ikke inden fristernes udløb, vil den blive afvist. Lovudkastet indebærer en markant forkortelse af de gældende klagefrister ved indbringelse af klager over EU-udbud. Klagefristen for udbud ændres fra nuværende 30 dage til 15 dage og ved rammeaftaler fra 12 måneder til seks måneder.

Samtidig indføres der som noget nyt frister for indbringelse af klager over tilbudsloven. Tilbudslovens regler finder anvendelse på offentlige indkøb af varer, visse tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver, der ikke er omfattet af EU’s tærskelværdier.

Ved indførelse af klagefrister for klager over tilbudsloven, sidestilles klager over mindre anskaffelser efter tilbudsloven med klager over større anskaffelser efter udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Dernæst indeholder lovudkastet en præcisering af Klagenævnet for Udbuds mulighed for at undlade at behandle en klage. Lovudkastet præciserer, at klagenævnet har mulighed for at undlade at behandle en klage eller afgøre den helt eller delvis.

Med udkastet bliver det tydeliggjort, at klagenævnet eksempelvis kan afvise klager og påstande, som er udsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. Ydermere indeholder lovudkastet en begrænsning af anvendelsen af sanktionen "uden virkning".

Efter udkastet vil det ikke længere være muligt at erklære allerede opfyldte leverancer for uden virkning og dermed stille krav om tilbagelevering af gennemførte leverancer.

Sanktionen "uden virkning" for allerede foretagne leverancer har i forvejen et begrænset anvendelsesområde, idet der stilles krav om, at leverancerne skal kunne tilbageleveres "i væsentligt samme stand", og reglen har hidtil ikke været anvendt.

Endelig indeholder lovudkastet en ny bestemmelse, der har til formål at skabe klarhed om retsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler.

Udkastet præciserer, at kontrakter, der indgås på baggrund af en indkøbscentrals rammeaftale, hvor Klagenævnet for udbud ikke inden igangsættelse af tildelingen af kontrakten, har annulleret indkøbscentralens til delingsbeslutning for rammeaftalen, ikke kan erklæres for uden virkning.

Dermed skabes større retssikkerhed for indkøbscentralers brugere, idet det sikres, at brugerne kan anvende indkøbscentralens rammeaftaler uden at risikere, at de kontrakter, der indgås på grundlag af rammeaftalerne, senere erklæres for uden virkning på baggrund af fejl begået af indkøbscentralen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.274