Opfindelse sikrer drikkevand mod parasitter
En nyudviklet parasitsensor kan potentielt sikre rent drikkevand til millioner af mennesker verden over
Problemet er størst i lande som for eksempel England, Sverige og Norge, som benytter overfladevand som drikkevand, men smitten kan også ske for eksempel via badevand.
I Danmark bruger vi grundvand, så her menes problemet ikke at være så udbredt for mennesker, selv om infektionerne er hyppigt forekommende hos dyr.
De nuværende metoder til at påvise parasitterne Cryptospordium og Giardia er manuelle, og prøverne tages som stikprøver. Det er tidskrævende og ikke til stor gavn, når kvaliteten ikke tjekkes kontinuerligt.
Men en ny teknologi udviklet i et samarbejde mellem Grundfos, Unisensor, Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hjælper nu med til at afsløre parasitterne i drikkevand.
Stigende interesse
Den nye teknologi består i online-sensorer, som vedvarende overvåger vandkvaliteten.
Tanken er, at sensoren på et tidligt tidspunkt kan advare om forekomsten af parasitterne Cryptospordium og Giardia. Sensoren vil kunne reagere på blot én parasit pr. liter drikkevand.
Og det er en teknologi, som ville kunne sælges til hele verden, hvis det lykkes at færdigudvikle den.
- I fremtiden forventer vi at se en stigende interesse for online-overvågning af vandkvalitet, og evnen til specifikt at kunne identificere sygdomsfremkaldende mikroorganismer er enormt interessant, siger forskningschef Ebbe Kruse Vestergaard i Grundfos, der i en indgået aftale mellem Grundfos, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har sikret sig de fulde rettigheder til den nye teknologi
Selv om der er langt til et færdigt kommercielt produkt, ser han store muligheder i opfindelsen.
Også på Københavns Universitet ser man et stort potentiale i opfindelsen.
- Den nye teknologi er både enklere og mere følsom end andre kendte metoder til overvågning af parasitter i drikkevand. Det vil være et stort fremskridt for drikkevandssikkerheden, hvis det lykkes at færdigudvikle apparatet til et kommercielt tilgængeligt produkt, siger lektor Jørgen Kurtzhals, der er projektansvarlig fra Centre for Medical Parasitology på KU.
Adskille parasitter
Udfordringen er at få færdigudviklet den detektor, der automatisk skal kunne adskille de forskellige parasitter fra hinanden og dermed kunne genkende Cryptospordium og Giardia.
- Der findes et meget stort antal partikler og ufarlige parasitter, som ligner Cryptosporidium og Giardia, og det kræver enormt meget at få en computer til automatisk at genkende de vigtige parasitter, siger Jørgen Kurtzhals.
Frugtbart samarbejde
Projektet er et eksempel på, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og universiteter giver store fordele for alle parter.
- Samarbejdet i projektet på tværs af faggrænser og firmakulturer har været en udfordring, men også en stor inspirationskilde. Som forsker er det spændende at samarbejde med industrien om udviklingen af et helt konkret produkt, og den erfaring vil vi kunne bruge, når vi fremover udtænker nye forskningsprojekter, siger seniorforsker Heidi L. Enemark fra DTU Veterinærinstituttet og fortsætter:
- Også samarbejdet mellem lægerne og dyrlægerne fra henholdsvis KU’s Centre for Medical Parasitology og DTU Veterinærinstituttet har været berigende og har desuden bekræftet behovet for et tættere samarbejde omkring sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker.
Grundfos ser også samarbejdet som frugtbart.
- Samarbejdet med de akademiske partnere har været vitalt for Grundfos’ arbejde med parasitmålinger," siger Ebbe Kruse Vestergaard og slutter:
- Vi kom ind i projektet uden mikrobiologisk erfaring i bagagen, og den videnoverførsel som vi har kunnet få via samarbejdet har været en fantastisk hjælp til at klarlægge og evaluere de teknologiske muligheder.
