23948sdkhjf

Kørebøger kan være livsfarlige

Omvendt bevisførelse stiller meget store krav til den skatteyder og medarbejder, der fører kørebog
Med papir og blyant er det stort set umuligt at føre bevis for, at virksomheden og den ansatte overholder reglerne hos Skat. Reglerne hos Skat er soleklare, der er omvendt bevisførelse. "Omvendt bevisførelse" betyder, at du er en skattesynder, indtil du selv har bevist det modsatte.

Modtager du som ansat skattefri kørselsgodtgørelse, skal du entydigt kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Din arbejdsgiver skal samtidig have godkendt kørebogen, og er Skat bare en lille smule uenige, betragtes det udbetalte beløb som indkomst og beskattes.

Sådan føres regnskabet

Du skal notere al erhvervsmæssig kørsel. For at sikre mest mulig skattefri kørselsgodtgørelse eller fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal du også notere kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, selv om denne kørsel ikke altid er erhvervsmæssig. Det er yderst formalistisk, men følg vejledningen nøje, ellers får du problemer med Skat:

Dit navn, eks.: Jens Jensen, dit person nummer, eks: 011201-2010

Hvad stod kilometertælleren på da du startede hjemmefra? I løbet af dagen skal du løbende notere kilometertælleren, ligesom du skal udregne km ved kørsel fra arbejdssted til arbejdssted. I alt, hvor mange km du har kørt på den enkelte tur og opsummer for hele dagen.

Al kørsel mellem bopæl og første arbejdsplads samt kørsel mellem sidste arbejdsplads og bopæl skal noteres særskilt på en linje. Kører du fra arbejdspladsen videre ud til forskellige arbejdspladser dagen igennem, skal du notere kilometertælleren, når du begynder den erhvervsmæssige kørsel (første arbejdsplads), og når den erhvervsmæssige kørsel slutter på dagen (sidste arbejdsplads). Har du flere besøg undervejs, skal du notere disse besøg i den kørte rækkefølge. For en god ordens skyld, husk at notere kilometertælleren – hver gang. Husk, når det gælder erhvervsmæssig kørsel, så skal du bruge den korteste afstand i km.

Sidst men ikke mindst skal formålet med den erhvervsmæssige kørsel skrives ned. Skriver du alene "kundebesøg" er det den direkte vej til, at Skat udskriver en stak girokort.

Du skal tælle sammen

Når måned er slut skal du opsummere al erhvervsmæssig kørsel og din arbejdsgiver skal godkende regnskabet. Modtager du skattefri kørselsgodtgørelse, skal du også holde styr på det samlede antal km i året. For når du rammer 20.000 km falder kilometer satsen. Du skal være ekstrem omhyggelig, for det er alene op til dig, at sandsynliggøre rigtigheden af indholdet i kørebogen. Så det går ikke, at du efterfølgende prøver at rekonstruere din kørebog med Googles map og din hukommelse.

Du bliver fanget af Skat, som kræver, at den faktiske kørsel løbende skal registreres i kørebogen hver dag.

Vær nu ærlig

Du får aldrig styr på den håndskrevne kørebog, så der er ingen grund til at løbe risikoen. Udnyt teknologien og få installeret en elektronisk kørebog i bilen. Investeringen og det månedlige abonnement betaler sig straks ind, både i sparet tidsforbrug og alene det, at du husker alle turene.

Med en elektronisk kørebog fra Abax, er dokumentationen automatisk på plads. Alle ture er logget automatisk, så virksomheden har en 100 procent automatisk kørebog. Dermed 100 procent dokumentation til Skat på alle biler. Du har styr på hvor bilen er, Abax gemmer al data i 10 år. Fem år længere end Skat kræver.

De mange data kan enten samkøres med firmaets regnskabssystem, eller der kan udprintes en kørebog på nettet, klar til kontrol og underskrift.

Den uoverskuelige administrative opgave er blevet langt mere overskuelig, hvad enten du er på PC, Tablets eller på din smartphone.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078