Cepos: Afgift skader virksomheder
Den nye arbejdsskadeafgift er ifølge Cepos alene en ekstra skat og vil ikke have virkning på antallet af arbejdsskader
Formålet med afgiften er at øge de enkelte virksomheders og branchers incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker.
Men afgiften vil ifølge den borgerlige tænketank Cepos udelukkende være en ekstra skat og resulterer hverken i bedre arbejdsmiljø eller en præventiv effekt på arbejdsulykker:
- Selvom afgiften pålægges forsikringsselskaberne, må man forvente, at den i form af forhøjet forsikringspræmie væltes over på de mange små og store virksomheder, der har pligt til at forsikre deres medarbejdere mod arbejdsskader. Set i lyset af, at arbejdsgiverne allerede i dag har et både menneskeligt, økonomisk og juridisk incitament til at sikre deres ansatte et godt arbejdsmiljø og forhindre ulykker, vil forslaget blot virke som en ekstra skat på arbejde, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent i Cepos Henriette Kinnunen.
Dyr affære
Hun henviser til, at den nye afgift belaster danske virksomheder, ikke mindst i byggebranchen, med 375 mi0. kr. årligt:
- Dermed øges verdens i forvejen højeste skatte- og afgiftstryk. Det svækker virksomhedernes konkurrenceevne, og det gavner hverken samfundet eller de mange danske ansatte. Danmark har allerede en omfattende politik og lovgivning på arbejdsmiljøområdet, som sikrer målrettet regulering og effektivt tilsyn, ligesom både erstatningsretten og strafferetten tilskynder en arbejdsgiver til at sikre sine medarbejderes trivsel og sikkerhed, hvis ikke arbejdsgiverens eget økonomiske incitament skulle række. Sidder arbejdsgiver disse forpligtelser overhørig, vil han blive pålagt bøde, hæfte eller fængsel, siger Henriette Kinnunen videre.
Ingen effekt
Hun henviser i øvrigt til, at antallet af arbejdsskader allerede er faldet fra 47.106 i 2005 til 44.382 i 2010, til trods for at den forrige regering rent faktisk havde afskaffet en tilsvarende afgift i 2002:
- Faldet i arbejdsskader er altså sket, selvom virksomhederne ikke har haft et særligt afgifts- eller skattemæssigt incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker. Intet tyder derfor på, at den foreslåede abejdsskadeafgift vil have en adfærdsregulerende effekt, og regeringen bør således droppe forslaget og i stedet fokusere på initiativer af ikke-skattemæssig karakter, hvis de vitterligt ønsker at reducere antallet af arbejdsulykker på arbejdspladserne. Alternativt bør lovforslaget som minimum forsynes med et krav om evaluering og "solnedgangsklausul", så Folketinget senere bliver tvunget til at vurdere, om loven nu også indfrier sit reelle formål, eller om den blot er unødig overregulering og en ekstra byrde for dansk erhvervsliv uden anden effekt end højere skat, slutter Henriette Kinnunen.
