23948sdkhjf

CAT monster-dumper på 90 ton

Kravene til brændstoføkonomi og effektivitet når helt ud i minedistrikterne. Caterpillar er ude med en ny og opdateret udgave af sin 777F dump-truck på godt 90 tons. Den hedder 777G
Tier 4 er den internationale standard for de nyeste krav til større motorers udledning af CO2 og brændstoføkonomi.

I Europa hedder den lidt mere præcist Stage 3B. Caterpillar er en ad de multinationale mærker, som er med fremme, når det gælder brændstoføkonomi.

Mest i miner

Således også helt ud i mineindustrien, hvor det ikke er helt ligegyldigt hvor meget brændstof sådan en maskine på 100 tons forbruger. Især ikke med de priser, der efterhånden er ved at være gældende kloden rundt for brændstof.

Faktisk har den nye kæmpe, som primært anvendes i mineindustrien fået syv procent mere kraft at gøre godt med i den nedre del af 100-ton klassen. Maskinen blev introduceret i 1977, og den seneste udvikling giver bedre førerkomfort, højere effektivitet og er udstyret med de nyeste teknologiske landvindiger blandt andet i programmellet til styring af motorindsatsen.

Det gælder blandt andet en automatisk økonomifunktion, hvor computeren selv finder ud af hvordan den kan spare mest på brændstoffet, herunder også i tomgang og under kørsel. Men der er også mulighed for at programmere den store dumper, så den får den rette maskinkraft til den opgave, den skal udføre, hvad enten den skal køre en kort distance, holde stille eller køre længere ture ad gangen.

Det er selvsagt ikke en model, vi ser mange af her til lands. Sverige og Norge har dog nogle stykker til deres minedrift og de store stenbrud.

Ses i udlandet

Men derfor kan det da være meget sjovt at se de store maskiner. Det er også den type maskiner, der dukker op på de store internationale udstillinger, hvor de lang tid i forvejen ankommer på en lang række blokvogne, og samles på stedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097