23948sdkhjf

Giv boligjobordning en fair chance

- Vi arbejder først og fremmest for at få skabt arbejdspladser i Danmark, samtidig med at der er en fuldstændig sikker hånd på økonomien. Det er ikke nogen nem opgave, konstaterer Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, ifølge Ritzau.

Vi er mange, der har lagt mærke til, at regeringen igen og igen gentager det samme mantra om at skabe arbejdspladser "i Danmark", men de tør tydelig vis ikke sige, at det skal være arbejdspladser til folk, der BOR i Danmark, inden for eksempelvis byggesektoren.

Derfor er det en gratis omgang, når statsministeren og andre politikere fra regeringspartierne fortæller om de strålende resultater af kickstarten. Licitationen - Byggeriets Dagblad betvivler ikke, at kickstarten har skabt mange arbejdspladser ved nye bygge- og anlægsarbejder. Vi tvivler bare på, hvad vi også forleden gav udtryk for over for finansministeren, at det er arbejdspladser, der kommer den danske statskasse til gode i form af job til herboende bygge- og anlægsarbejdere.

Til gengæld er der sikkert begejstring i Polen, Portugal, Litauen og andre lande, hvorfra byggearbejdere kan komme til Danmark og arbejde til lønninger langt over, hvad de er vant til i hjemlandet, men langt under danske lønvilkår. Og så er der endda ekstra bonus i form af børnecheck og andre goder betalt af danske skatteydere.

Set i det lys er det opmuntrende, at Venstre i deres finanslovsoplæg har valgt at videreføre boligjobordningen i erkendelse af, at det er en investering, der virkelig batter, når det gælder om at skabe indenlandske servicejob.

Straks kommer der en forventelig rygmarvsreaktion fra regeringspartierne om at skulle finansiere de cirka 1,75 mia. kroner, Venstre budgetterer med, "krone for krone". Det er på tide, at regeringspolitikerne, og såmænd også dem fra de tidligere regeringspartier, forsøger sig med en smule sund økonomisk fornuft i stedet for økonomiske teorier, der alligevel har vist sig ikke at passe i virkelighedens verden.

Ude blandt borgerne er der nemlig den fornuftige holdning, at der ikke er grund til at gøre brug af sort arbejde, hvis man kan få det "hvidt" til samme pris. Det giver både incitamenter til både en god samvittighed og en fornuftig økonomi.

Det er utroligt, at danske politikere sætter kikkerten for det blinde øje, når det gælder de fantastisk gode svenske erfaringer med en boligjobordning, der er langt mere attraktiv for borgerne end den danske.

Svenske politikere er ikke hverken dummere eller klogere end teoretikerne på Christiansborg. Men de er i besiddelse af langt mere sund fornuft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125