23948sdkhjf

Kommune vil samarbejde mere med firmaer

Vejen Kommune inviterer til erhvervstræf for at styrke samarbejdet med private firmaer
Håndværkere, der kan hjælpe med at opgradere energimærkningen af en børnehave, og samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at udvikle og drive et transportcenter samt et jordhotel, er bare et par eksempler på projekter, hvor Vejen Kommune søger samarbejdspartnere i det private erhvervsliv.

Vejen Kommune sætter i den forbindelse fokus påsamarbejdsmuligheder og inviterer til et erhvervstræf den 27. august.

- Det er et godt initiativ, der viser, at Vejen kommune ser et stort potentiale i at inddrage private virksomheder i opgaveløsningen. Vi ser jo flere steder i landet, at det ofte betyder, at kommunen får opgaven løst på en fordelagtig måde, hvad angår både pris og kvalitet, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen.

Find sammen

På erhvervstræffet vil omdrejningspunktet være, hvordan offentlige og private virksomheder kan arbejde bedre sammen. Det vil være muligt at møde udvalgte afdelinger i kommunen, der søger samarbejdspartnere til en række forskellige projekter.

Træffet er en del af et samarbejde, som Vejen Kommune har med Dansk Byggeri og Dansk Industri (DI).

- Tidligere har der måske været en form for berøringsangst fra det offentlige i forhold til det private, men med samarbejdet og Erhvervstræffet har kommunen valgt en meget imødekommende dialog, der giver virksomhederne mulighed for at komme i direkte dialog med kommunen, og det er med til at gøre det attraktivt at være virksomhed i Vejen, siger Michael Mathiesen.

Nye veje

Vejen Kommunes borgmester, Egon Fræhr (V), er også tilfreds med samarbejdet:

- Som kommune går vi gerne nye veje for at fremme vores samarbejde med erhvervslivet, og vi lader os gerne udfordre i vores måde at løse opgaver på, siger han.

Til træffet vil man blandt andet kunne høre en række indlæg om offentlig-privat samarbejde (OPS) og innovation (OPI).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11