Ikke mindre end 42 preocent af den britiske byggesektor har store problemer med at rekruttere nye unge ind i fagene, som har det fornødne talent. Faktisk vurderer virksomhederne, at manglen på uddannet og talentfuld arbejdskraft kan medføre en risiko for at virksomhederne ikke overlever. Det britiske råd CITB vurderer i en rapport ifølge det engelske site constructionenquirer.uk, at det kan koste op til 62.000 jobs i byggeriet, såfremt man ikke får gjort noget ved situationen.
En ud af fem virksomheder i byggeriet vurderer, at mangel på arbejdskraft har bremset virksomhedens vækstmuligheder inden for de seneste to år. En tiendedel af virksomhederne meddeler, at mangel på arbejdskraft direkte har ført til ordretab.