23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

RUDERSDAL: Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal Kommune indstiller nu til kommunalbestyrelsen, at der afsættes midler til at renovere og ombygge de to børnehuse Kohavehuset i Vedbæk og Gerners Børnehus i Birkerød.

Udvalget vil afsætte 30 mio. korner til en modernisering af Kohavehuset.

Planerne lyder blandt andet på nedrivning af en gammel pavillon og modernisering af hovedbygningen. Derudover anlægges der nye parkeringspladser ved børnehuset. Det forventes, at projektet vil være afsluttet i efteråret 2014.

Gerners Børnehus i Birkerød vil udvalget renovere for 2,5 mio. kroner.

JYLLINGE: Meget tegner til, at planerne for en udbygning af Jyllingecentret er ved at falde på plads, skriver Dagbladet Roskilde. Et forslag til lokalplan ventes fremlagt til høring inden længe, og den 18. april er der borgermøde om udvidelsesplanerne. Den potentielle bygherre er Holberg-Fenger Gruppen.

Der er samtidig planer om at bygge et sundhedshus, der må være op til 2.600 kvm stort, og 48-54 ældreegnede boliger.

REGION MIDTJYLLAND

HADSTEN: Borgerne i Hadsten og omegn kan i fremtiden få flere butikker at vælge imellem, når de skal på shopping i nærområdet.

Favrskov Kommune har indgået et samarbejde med virksomhederne Gadeberg Holding, der er medejer af XL Byg, og Trelleborg, den tidligere hjulfabrik, om en plan for de to ejendomme på hjørnet mellem Gammel Sellingvej og Skanderborgvej. Planen er, at der skal ligge flere forskellige butikker i området, heriblandt dagligvarebutikken Rema 1000, som Gadeberg og Trelleborg har lavet en aftale med.

Hvilke andre butikker, der kommer til at ligge på området, er endnu uvist, men det samlede butiksareal kan nå op på 3.000 kvm, skriver Favrskov Kommune på sin hjemmeside.

I første omgang skal der laves en lokalplan for området. Ud over butikkerne kan der komme nye boliger eller kontorer, men det er endnu ikke lagt fast. Lokalplanen ventes at komme i høring i efteråret. Hvis planprocessen forløber som ventet, kan byggeriet sandsynligvis gå i gang i løbet af 2014.

HERNING: 18 af Herning Kommunes folkeskoler vil i den kommende tid blive renoveret, opgraderet og få bedre indeklima for sammenlagt 45 mio. kroner.

Eleverne på Vestervangskolen kan glæde sig til et helt nyt ventilationsanlæg. Skalmejeskolen får nye gulve over hele huset. På Brændgårdskolen bliver de eksisterende sløjd- og billedkunstlokaler samlet og omdannet til et fælles, kreativt miljø. Engbjergskolen kan også se frem til at få bedre forhold i både hjemkundskabs- og værkstedsundervisningen og på Vinding Skole bliver loftsbeklædningen skiftet ud, så der bliver bedre akustik.

Herning Kommunes børne- og familieudvalg har netop givet grønt lys for en liste på i alt 18 renoverings- og forbedringsprojekter på folkeskolerne – og dermed også sagt ja til en investering på 45 mio. kroner i gode fysiske rammer for kommunens skolebørn og lærere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082