Partnerskab sætter sit eget præg
OPP-modellen er velegnet til kontorbyggeri og mindre egnet til byggerier med særindretning, lyder det fra Bygningsstyrelsen
Sådan lyder anbefalingen fra Bygningsstyrelsen, der i alt har igangsat 12 OPP-projekter.
- Laboratorier på universiteter vil i mange tilfælde kræve løbende udskiftning af særindretningen, fordi de skal udstyres med den nyeste teknologi, og derfor har Bygningsstyrelsen hidtil vurderet, at den type byggeri ikke egner sig til at blive udført som et OPP-projekt, sådan som de nuværende erfaringer er. Kontorer, auditorier og andre bygninger, hvor der ikke er større løbende ændringsbehov, er derimod mere velegnet til OPP, siger projektleder Njal Olsen fra Bygningsstyrelsen.
Rigsarkiv første OPP
Det første statslige OPP-projekt, der blev udbudt, var Rigsarkivet på Kalvebod Brygge. Det blev udbudt i 2006, men allerede en del år tidligere var der politisk fokus på OPP. Njal Olsen fortæller, at samtlige regeringer siden slutningen af 90’erne har haft fokus på OPP som en af måderne til at sikre mere effektivt og innovativt byggeri.
Når en statslig institution eller et universitet har behov for nye byggerier, overvejer styrelsen ifølge Njal Olsen tre mulige løsninger: at leje sig ind i private lejemål, at bygge selv i et traditionelt statsbyggeri eller at gennemføre projektet i en OPP-model.
- Det er langt fra altid, at vi mener, at OPP-modellen er den rigtige løsning. Vi vurderer blandt andet, om vi er bedst til at håndtere de risici, der kan opstå i forbindelse med byggeriet, eller om det er en privat aktør, der bedst kan det, siger Njal Olsen.
Risici hos privat aktør
Bygningsstyrelsen foretrækker OPP med privat finansiering frem for med offentlig finansiering, og det ses tydeligt, når man kigger på de OPP-byggeprojekter, styrelsen har igangsat. Her er 11 ud af 12 projekter nemlig med privat finansiering. Den private finansiering giver OPP-leverandøren større incitament til at levere det krævede, fortæller Njal Olsen. Han møder ofte holdningen, at det er for dyrt at betale et afkastkrav til investoren, der er større end den rente, staten kan låne til.
- Man kan sige, at vi i det spænd, der er mellem statens lånerente og afkastkravet, har forsikret os mod risici. Det er forsikringpræmien for at flytte risici over på den private part, siger han og fortsætter:
- Vi ser en klar fordel i at udbyde egnede projekter i en samlet ydelse til en samlet pris, og hvor det samtidig er OPP-leverandøren, der skal forholde sig til hovedparten af de risici, der kan opstå i løbet af et byggeprojekt. Det er oftest også leverandøren, der har de bedste forudsætninger for at påvirke risiciene.
Det er ikke kun den offentlige myndighed, der kan have fordele ved at indgå i OPP-projekter. For den private aktør er guleroden, at den kan sikre sig et fast afkast i en lang tidsperiode.
Væghængte toiletter
I forbindelse med OPP-projekter er det altid ordet totaløkonomi, der bliver fremhævet som den altoverskyggende fordel.
I et OPP-projekt er det den samme private leverandør, der varetager design, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse. Når det er tilfældet, er leverandørens incitament til at tænke beslutninger i anlægsfasen sammen med driftsfasen stort. Det at tænke alle elementerne sammen fra starten skal sikre et byggeri af bedre kvalitet, og hvor man samlet set får mere for pengene - altså en bedre totaløkonomi.
- Hvis den private leverandør eksempelvis skal stå for rengøringen af bygningen i kontraktperioden, bliver der tænkt i andre baner, når der skal bygges. For eksempel kan en OPP-leverandør vælge at opføre en bygning med runde hjørner, væghængte toiletter og uden dørtrin for at gøre rengøringsopgaven lettere og dermed billigere, forklarer Njal Olsen.
Stort potentiale for OPP
I sidste måned meldte pensionskasserne PKA, ATP, PensionDanmark, Sampension og PFA ud, at de vil kigge på muligheden for at sætte gang i store infrastrukturprojekter som for eksempel en ny havnetunnel ved at bruge OPP-modellen. I første omgang har pensionsselskaberne sat et udredningsarbejde i gang.
Pensionskasserne har allerede været på banen i forbindelse med nogle OPP-projekter som investorer. Nordea Ejendomme, der hører under Nordea Liv & Pension, er eksempelvis involveret i OPP-projektet for Vestre Landsret sammen med blandt andre entreprenøren A. Enggaard. Vestre Landsret bliver opført som et OPP-projekt og forventes at stå færdigt i midten af 2014.
Senest deltager flere pensionskasser i kampen om et nyt psykiatrisk sygehus i Vejle, der opføres som et OPP-projekt. For eksempel indgår Industriens Pension i et af konsortierne, mens PensionDanmark, PKA og Sampension indgår i et andet.
- OPP har et langt større potentiale end, hvad vi ser nu. Pensionsselskaberne har allerede vist interesse, men vi håber da, at interessen bliver endnu større. Pensionsselskaberne har stor mulighed for at investere og opererer ud fra et langsigtet perspektiv, som passer godt til OPP, siger Njal Olsen.
