Lufthavne eller luftkasteller
Byggerådgivere er skeptiske over for dansk deltagelse i nye kinesiske lufthavnseventyr, der med milliardinvesteringer skal sikre 230 lufthavne i Kina ved udgangen af 2015
Kinas lufthavnsnet skal udvides for svimlende 13.000 mia. kroner i de kommende år, så der, som Berlingske skrev forleden, ved udgangen af 2015 skal være 230 lufthavne med mulighed for at servicere 450 mio. passagerer om året.
Rådgivningsvirksomheden Cowi har gennemført mere end 600 lufthavnsprojekter over hele verden og har mange medarbejdere med speciale i de ofte meget teknisk krævende discipliner, som luftfart pålægger blandt andre rådgiverne.
Et specielt marked
Derfor er det oplagt at spørge Peter Hostrup Rasmussen, Cowis markedsdirektør med ansvar for blandt andet lufthavne, om virksomheden har aktuelle planer om at hoppe med om bord, når en dansk virksomhedsdelegation om få måneder tager af sted for at undersøge markedet for planlagte lufthavne i den nordøstlige del af Kina.
- Kina er et specielt marked at operere i, og vores erfaring er, at man skal tænke meget “kinesisk". Indtil videre har vi ikke været stærke nok i Kina på lufthavnsområdet og har ikke planer om at byde ind direkte. Vores strategiarbejde, som er ved at blive intensiveret med de spændende muligheder i Kina, vil gå via investorer og entreprenører, som traditionelt får væsentlige roller i kommercielle lufthavnsprojekter, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Find en lokal partner
Peter Hostrup Rasmussen tilføjer, at bortset fra i Skandinavien, hvor forhandlinger om lufthavnsprojekter også foregår med det offentlige, er det i Kina et spørgsmål om at finde en stærk kinesisk partner, som Cowi kan lave en fornuftig aftale med.
- Men naturligvis kigger vi på Kina i disse år og spørger os selv, hvordan vi kan få en bid af den kæmpekage, som blandt andet disse lufthavnsplaner er. Men vi ruster os med tålmodighed og indstiller os på en langsigtet strategi:
- Vi skal helst nå frem til, at der er stor sandsynlighed for, at vi rent faktisk også kommer med i projekterne. Ellers kan man bruge mange penge på ingenting, og vi har eksempler på, at vi har medvirket til opstart af store projekter, men til slut alligevel ikke har deltaget. Derfor skal vi ikke forhaste os. Det lyder smukt, at man vil bygge 70 nye lufthavne, og man skulle så tro, at der dermed er en åbning for internationale spillere, men ofte ender det med at blive meget kinesisk, så vi skal finde ud af, hvor vores know-how kan gøre sig gældende, siger Peter Hostrup Rasmussen.
Han gør desuden opmærksom på, at i det kinesiske marked er rådgivernes spillerum lille:
- Det er som om man i Kina ikke har forstået værdien af at have en arkitekt og en rådgivende ingeniør koblet på. For det meste henvender bygherren sig direkte til entreprenøren, som så går i gang. Der er imidlertid tegn på en gryende forståelse for rådgivning, så slutresultatet bliver optimeret, men derfra, og til at det blive implementeret, er der et stykke vej, siger han, og tilføjer til slut:
- Når man ser på nogle af de engelske rådgivere, for hvem det er lykkedes at komme ind i Kina, er det stadig en relativ lille organisation man har formået at opbygge i Kina. Så vi vil forbeholde os retten til at være skeptiske, men vil bestemt følge markedet og projekterne med interesse.
Ambassadøren optimist
Fra officiel dansk side er der imidlertid fortsat optimisme. Ifølge Berlingske Business har Eksportrådet og den danske ambassade kontakt med fire lufthavne, med de civile lufthavnsmyndigheder og lokalregeringer, der ifølge ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, har vist stor interesse for danske produktløsninger. Så måske kan bygge- og anlægsrådgiverne snart følge i hælene på danske succeshistorier i Kina såsom Grundfos, Terma, Crisplant og Hempel.
