Hvorfor er der kun få danske OPPer?
Ny undersøgelse kortlægger barrierer for OPP i kommuner og regioner
- Lige nu er der 20 underskrevne OPP-kontrakter og endnu flere i pipelinen. Vores undersøgelse fra sidste år om erfaringer med OPP viste, at dem, der havde gennemført OPP-projekter var positive, så hvorfor er der ikke flere, spørger Hanne Kristensen, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Undersøgelsen viser, at 62 procent mener, at det er en barriere, at processen med at etablere et OPP-projekt er tids- og ressourcekrævende.
- Det er ikke så overraskende, at kommunerne og regionerne ser dette punkt som en barriere. Et OPP-udbud er komplekst, siger Hanne Kristensen.
Hvis OPP-modellen bliver en mere udbredt model, vil barrieren blive væsentligt mindre. Flere kommuner og regioner giver nemlig udtryk for i undersøgelsen, at de vil have lettere ved at indgå i processen omkring nye OPP-projekter, hvis der var mere erfaring på området.
Dyrt og lidt konkurrence
61 procent af deltagerne peger på den dyre finansiering som en væsentlig barriere for OPP-projekter.
- Ja, det er dyrere at få private penge ind, men man skal overveje, hvad man får ud af at tænke anlæg og drift sammen. Risikofordeling gør også, at det ikke er så dyrt. Man betaler jo også den private part for at have ansvaret for nogle risici, siger Hanne Kristensen.
Også konkurrencesituationen på det danske OPP-marked bliver oplevet som en barriere. Lidt over halvdelen svarer, at den svage konkurrence på OPP-markedet er en barriere.
Hanne Kristensen peger på, at en udbredelse af styrelsens standardmodel for OPP måske kan være med til at kompensere for den manglende erfaring, og at en større volumen på projekterne - eksempelvis en sammenlægning af flere projekter - måske kan tiltrække udenlandske investorer.
Men ifølge partner i Horten Advokatpartnerselskab Peter Bisgaard, som var en af de fremmødte til præsentationen af OPP-rapporten, kan man tiltrække udenlandske investorer på en meget enkel måde.
- Det handler ikke om at udbrede standardmodellen. Det handler om at oversætte den til engelsk, så de udenlandske virksomheder kan se, hvordan man gør i Danmark, siger han.
Til det svarer Hanne Kristensen, at hun har skrevet sig det bag øret.