De udførende bruger certificering
Entreprenører er for alvor hoppet på certificeringsvognen. Målbare resultater er dukket op, og hos de udførende vokser bevidstheden om, at ikke bare arbejdet på byggepladsen, men også fremtidens driftsregnskaber bliver bedre
Nu hedengangne Pihl sparede for eksempel to mio. euro på armeringen ved et stort norsk broprojekt. Og montagetiden blev nedsat fra 21 til syv dage.
Efter Pihl & Søns konkurs er det ifølge branchefolk med kendskab til bæredygtighedscertificeringer især MT Højgaard og NCC, der tager dén bold op, men der er trods alt 2.000 entreprenører i Danmark, som er på vej.
En af dem er nordjyske Lund & Staun A/S, der som totalentreprenør med omkring 70 ansatte har arbejdet på det DGNB-certificerede sundhedshus i Pandrup, med Region Nordjylland som bygherre.
Her lykkedes det at aflevere byggeriet hele to måneder før tidsplanen.
Adm. direktør Michael Lund, som iøvrigt også er formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, siger:
- Uden certificeringen af sundhedshuset havde vi ikke holdt tiden. Men måske mere afgørende var, at vi HAVDE bygget huset, inden vi gik i gang, forstået sådan, at certificeringen krævede, at vi - sammen med underleverandørerne - skulle beregne alle processer inden vi gik i gang. Det handlede meget lavpraktisk om kun at bruge én faggruppe ad gangen i en bestemt zone af byggeriet, og at smede, malere og tømrere ikke gik i vejen for hinanden.
Store gevinster
Der var med andre ord store planlægningsmæssige sidegevinter ved at indgå i en certificeringsordning, der forlangte, at der blev taget stilling til materialer, som i princippet skal holde de næste 50 år.
Derfor mener Michael Lund også, at de nye certificeringsordninger kræver lige så meget af byggestyrer som det kræver af underleverandør.
- Hvis du ikke har fokus på optimering og Lean, så er der faktisk ikke effekt i at bygge med bæredygtighedscertificering, siger Michael Staun.
Han understreger, at det ikke er alle og enhver, der kan bygge og arbejde under certificeringer, og at god byggestyring er mindst lige så afgørende. Men certificering kan være med til at sætte kravene op, så man på sigt sparer 20-30 procent ved at regne bygningen frem.
Han anslår, at en certificeret bygning, der ikke byder på ubehagelige overraskelser efter opførelsen, er cirka 10 procent dyrere for bygherren.
- Men så får han også et meget bedre byggeri, der kan spare ham for både penge og retssager senere.
Derfor bør de mindre udførende lade sig inspirere af staten og professionelle bygherrer, der er begyndt at arbejde mere målrettet med certificeringer, mener han.
Svært at være lille
Han er ikke i tvivl om, at det bliver sværere at være et mindre firma, og han anbefaler, at de små styrker sig med de kompetencer, der skal til.
- Det er stadig for let i dag at blive byggeleder på for smalle forudsætninger. Og det går ud over hele branchen, når folk - tilskyndet af bygherrer, der vil spare - tilbyder sig for ingen penge som byggeledere på komplicerede projekter, siger Michael Lund.
Men udviklingen går i retning af større samarbejde om digitale bygningsmodeller og certificeringer mellem rådgiverne og de udførende. Og flere og flere udførende anskaffer sig det, der skal til.
Rollerne byttet om
Michael Lunds erfaringer understøttes iøvrigt at en nyligt offentliggjort undersøgelse ved navn BIM SmartMarket Report, fra McGraw Hill North America-instituttet.
Den fortæller, at for første gang nogensinde bruger flere entreprenører (74 procent) end arkitekter (70 procent) BIM i deres daglige projekteringsarbejde, set på verdensbasis.
Den tendens er ikke slået igennem i Danmark endnu. Men at Lund og Stauns DGNB-certificerede sundhedshus i Pandrup blev færdigt næsten to månder før tidsplanen, kan nok være en inspiration, også til de små og mellemstore entreprenørvirksomheder.
