23948sdkhjf

Klimatilpasningsplan spiller på hele klaviaturet

Miljøminister Ida Auken indrømmer, at klimatilpasningstiltag på grund af usikkerhed risikerer enten at blive under- eller overdimensionerede. Men det tages der hensyn til i klimatilpasningsstrategien
Regeringens nye klimatilpasningsstrategi, der blev præsenteret i sidste uge, spiller på en lang række instrumenter, og det bliver i høj grad instrumenter, der skaber arbejde i bygge- og anlægssektoren.

Regeringen erkender dog, at det nærmere omfang af klimaændringerne for Danmark på længere sigt er forbundet med usikkerhed. Det samme gælder derfor konsekvenserne, ligesom der kan være forskel på klimaændringernes regionale og lokale effekter herhjemme.

- Klimatilpasningstiltag kan som følge deraf risikere at blive enten under- eller overdimensioneret i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. Det er derfor væsentligt, at klimatilpasningstiltag giver mulighed for fleksibilitet i forhold til senere justering i takt med, at vidensgrundlaget løbende bliver forbedret, skriver regeringen i sin strategi.

Lokalt forankret

Samtidig understreges det, at "klimatilpasning er først og fremmest forankret lokalt – hos de kommunale myndigheder, hos borgerne og i virksomhederne".

Blandt de initiativer, Ida Auken peger på, er, at nybyggeri skal kunne modstå fremtidens klimaudfordringer.

Derfor vil Klima, Energi- og Bygningsministeriet fortsat og løbende tilpasse bygningsreglementet, så reglerne arbejder for en moderne og klimasikret bygningsmasse.

Bygningsstyrelsen vil også inddrage klimatilpasningshensyn ved projektering af nye byggesager, ligesom klimatilpasningshensyn spiller en væsentlig rolle i forbindelse med den løbende vedligeholdelse og drift af Bygningsstyrelsens bygninger.

Ændringer i vind

Klima, Energi- og Bygningsministeriet vil også overvåge ændringer i vindforhold, og hvorvidt de nuværende dimensioneringsregler for bygninger bør ændres.

Samtidig skal der til brug for blandt andet ejendomsdrift etableres et webværktøj, der gør det muligt for ejendomsejere og kommuner at kortlægge forskellige lokalområders og bygningers klimasårbarhed.

Ved områdefornyelse efter byfornyelsesloven forudsætter statens tilskud, at kommunerne samarbejder med private parter om indsatsen.

I nogle områder er klimatilpasning et samarbejdstema - eksempelvis i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro i København, hvor der fokuseres på, hvordan håndtering af regnvand kan skabe grøn vækst og bedre bymiljøer med inddragelse af private virksomheder.

Resultatkrav

Også Transportministeriet står med store udfordringer i forhold til klimatilpasningsstrategien. Der er blandt andet indsat resultatkrav vedrørende klimatilpasning i resultatkontrakterne i 2012 og 2013 for Kystdirektoratet, Banedanmark og Vejdirektoratet, der udarbejder klimatilpasningshandleplaner, som specificerer, hvordan anlæg og vedligeholdelse af infrastrukturen bliver tilpasset klimaændringerne.

Genanvendelse

Genanvendelse af ressourcer er af høj prioritet for regeringen, og Miljøministeriet vil ændre lovgivningen, så det bliver muligt at anvende lettere forurenet, opgravet jord til diger og dæmninger.

Transportministeriet og asfaltbranchen har i år oprettet en arbejdsgruppe, der skal blandt andet skal undersøge anvendelse af særlige asfalttyper, og der er i samarbejde med kommunerne udarbejdet en strategi for at tilbageholde vand på statens arealer og derved medvirke til at mindske risikoen for oversvømmelse i byerne.

Sidst, men ikke mindst, er der oprettet en arbejdsgruppe med deltagetse af flere ministerier og brancheorganisationen Forsikring & Pension med det formål at undersøge mulige løsninger for ejendomme, der er særligt udsatte for oversvømmelser fra ekstremregn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125