23948sdkhjf

Ingen motorvej til Gødstrup-sygehus

Vejdirektoratet foreslår billigste linjeføring på Holstebro-Herning motorvej
Vejdirektoratet vælger den billigste løsning for en motorvej mellem Holstebro og Herning. Det indebærer, at der ikke kommer motorvej lige til døren til det ny storhospital i Gødstrup. Der anbefales i stedet en linjeføring øst om Herning til Holstebro syd, og at der samtidig skal anlægges en landevej mellem den kommende motorvej og rute 15 som adgangsvej til sygehuset.

Vejdirektoratets anbefaling til Transportministeriet sker på baggrund af VVM-redegørelsen og efterfølgende offentlig høring. Der er tale om den linjeføring, der i hele planlægningsfasen har været hovedforslag. Det betyder motorvej fra Herning nord ved Sundsvej til Holstebro syd, hvor der samtidig sker en udbygning af Herningvej frem til Ringvejen. Forbindelsesvejen mellem motorvejen og rute 15 anlægges som en to-sporet landevej.

Vejdirektoratet anslår prisen for dette projekt til 2,3 mia. kroner.

Anbefalingen indebærer, at regionens kommuner ikke får deres primære ønsker opfyldt.

Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern har i et høringssvar anbefalet en motorvej vest og syd om Herning forbi Gødstrup-hospitalet. Denne løsning vil forbedre forholdene for udrykningskøretøjer til hospitalet samt ved arrangementet i Messecentret.

De nordlige kommuner har anbefalet, at motorvejen forlænges til nord for Holstebro vest om byen samt forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro. Denne løsning vil være bedst for områdets erhverv, turisme og arbejdsmarked og give kortere køretid til Gødstrup fra de nordvestlige kommuner, mener kommunerne

Finansiering uafklaret

Det er op til Folketinget at vælge den endelige linjeføring. Der er endnu ikke fundet finansiering til motorvejen. Den som er på Transportministeriets “venteliste" over projekter på tilsammen 27 mia. kroner uden finansiering.

En række folketingsmedlemmer har gentagne gange stillet både transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) spørgsmål om finansiering af vejen og om den kan forventes færdig, når Holstebro Sygehus efter planen lukker i 2017. Finansministeren skriver således i et svar til Thomas Danielsen (V), at “regeringen vil tage stilling til den videre proces", når VVM-processen er afsluttet. Og det er den nu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095