23948sdkhjf

Klimaplan med fornuft

“Problemet med ideologier er, at man uvægerligt ender med at gå på kompromis med almindelig sund fornuft, hvis man bekender sig til dem..."

Et citat der måske mere end noget andet beskriver den til tider nærmest religiøse/ideologiske debat om klimaændringerne, og hvad vi kan gøre ved dem.

Miljøminister Ida Aukens klimatilpasningsplan er som en behagelig overraskelse dejligt befriet for ideologisk bragesnak, men indeholder en lang række fornuftige og brugbare forslag til investeringer i at sikre danskernes infrastruktur, boliger og virksomheder mod ubehagelige monsterregnskyl, som det vi var vidner til 2. juli 2011.

Det blev betegnet som en 100-års hændelse, og vi ved selvfølgelig endnu ikke, om det var "en enlig svale". Netop derfor er der også brug for at slå koldt vand i blodet og ikke fare ud med krav om enorme og dyre projekter, der kan vise sig at være en gigantisk fejltagelse.

Forslagene i klimatilpasningsplanen kan alle gennemføres inden for en rimelig udgiftsramme, og der er mange gode forslag om at kombinere vandafledningsformål med rekreative aktiviteter og forbedring af livskvaliteten i boligområder.

Erkendelsen af, at det ville være en alt for stor og urealistisk løsning at lede alt vandet bort i kloaksystemer er fremsynet. I stedet er der lagt op til initiativer, der er valgt ud fra princippet om “keep it simple".

Bekymringen, når det kommer til finansieringen af planen, opstår omkring kommunernes ret til fremover at lade borgerne via vandafledningsafgifterne betale for projekter, som eksempel vandafledende asfalt, højere kantstene og andre foranstaltninger, der vil kunne manipuleres med, når det gælder finansieringen.

Fristelsen for kommunalpolitikerne til at tørre regninger af, der ellers skulle finansieres af kommunekassen, på vandafgifterne, kan blive for stor. Derfor er det da også vigtigt, at regeringen sikrer en effektiv kontrol af, at kommunerne ikke misbruger ordningen.

Men indtil videre er der om klimatilpasningspalnen kun at sige - “godt gået Ida" !
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093