23948sdkhjf

Venstre siger nej til klimamål

Venstre sætter spørgsmålstegn ved regeringens målsætning om at spare dobbelt så meget på CO2, som EU kræver
Skal Danmark nå klimamålene, peger mange på nødvendigheden af at inddrage transportsektoren.

Spørgsmålet vil også indgå i trafikdagene i Aalborg, og Licitationen spurgte derfor en række partiers transportpolitske ordførere, hvordan transportsektoren skal bidrage til at sænke CO2-udslippet. Socialdemokraten Rasmus Prehn peger på regeringens planer om at styrke den kollektive trafik:

- Og så skal vi omlægge dieseltog til elektriske tog. Og så skal vi fremme den del af bilismen, der er bedre for miljøet med flere elbiler og flere biler, der kører på andre former for energi. I den forbindelse er det også værd at se på afgiftssystemet, så de mest miljørigtige biler bliver billige og de andre bliver dyrere.

Overambitiøs

Kristian Pihl Lorentzen (V) giver ikke meget for regeringens målsætning om at doble op på EU-målsætningen, men glæder sig over, at Danmark allerede ligger foran EU-målene:

- Vi har en regering, der er overambitiøs og vil reducere med 40 procent. De mål er vi fuldstændig uenige i fra Venstres side. Hvorfor i alverden skal vi pålægge danske virksomheder og borgere ekstra byrder, fordi Danmark skal være duksedreng i EU? Vi er tilfredse med EU’s målsætning, og den agter vi at opfylde til punkt og prikke. Men vi er helt uenige i regeringens målsætning, siger Kristian Pihl Lorentzen til Licitationen.

Over på jernbanen

Henning Hyllested fra Enhedslisten slår fast, at det først og fremmest handler om at få danskerne til at benytte miljøvenlig transport – og ikke mindst kollektiv trafik:

- Det er både passagerer og gods, der skal flyttes over på jernbanen. Med hensyn til gods er vi håbløst bagud i Danmark. Der kører næsten ingen indenlandske godstog. På bilområdet er det et problem, at den teknologi, der skal få danskerne til at bruge elbiler, ikke er tilstrækkeligt udviklet, fordi infrastrukturen, der skal understøtte elbiler, ikke er på plads. Der kunne man overveje at lade staten gå ind med støtte til etableringen, så danskerne kan føle sig trygge ved at benytte elbiler, siger Henning Hyllested.

Dansk Folkepartis ordfører Kim Christiansen er enig i, at transporten skal bidrage til CO2-reduktion, men samtidig understreger han, at "CO2-udslippet for meget er en hellig ko":

- Vi skal alle bidrage til at reducere CO2-udslippet, men samtidig har vi nogle praktiske ting, der skal fungere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094