Samarbejde skal sikre 3.000 akutjobs
DA har påtaget sig at skabe 7.500 af de i alt 12.500 opslag om akutjobs, som regeringen har ønsket som led i sin jobskabelsesplan. Resten skal komme fra den offentlige sektor.
Aftalen med Ofir.dk drejer sig om opslag på 3.000 akutjobs, som jobportalen vil hente hos sine kunder i den private sektor. Hverken Ofir eller DA kan give nogen garanti for, at de opslåede akutjobs også ender hos langtidsledige. Men begge parter regner med, at langt flere virksomheder vil overveje muligheden for at ansætte en langtidsledig.