Krisen giver korte lærlingeaftaler
Men også de berørte lærlinge finder det fair, at de ikke kan få en ordinær uddannelsesaftale i en krisetid
Hver tredje af de uddannelsesaftaler, der blev indgået på bygge- og anlægsområdet sidste år, var en kort aftale eller en restaftale efter skolepraktik. I 2007, hvor byggeriet buldrede derudad, og ordet krise ikke var en del af vokabularet, var det færre end hver 10.
Det viser en bearbejdning af tal fra Børne- og Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik.
- De korte aftaler er et udtryk for krisen. For de fleste virksomheder er det en fordel at have lærlingene i en længere periode, og når der vælges korte aftaler, er det fordi, det for mange firmaer ikke er muligt at se tre-fire år ud i fremtiden med hensyn til ordrer og aktivitet, siger Louise Pihl, der er afdelingschef i Dansk Byggeri.
- Virksomhederne ønsker ikke at bringe sig i en situation som den i slutningen af 2008, hvor mange stod med indtil flere lærlinge, men pludselig ikke noget arbejde. På sigt skal vi tilbage til, at man vælger “kongevejen" - ordinære uddannelsesaftaler - for det er vigtigt at skabe tryghed for lærlingene, men de korte aftaler er i den nuværende situation bedre end ingen aftaler, siger Louise Pihl.
De unge er også for
Også hos de unge, der må nøjes med en kort aftale, er der tilsyneladende en vis forståelse for behovet for korte aftaler.
- Der er ingen tvivl om, at en ordinær uddannelsesaftale for hele læreperioden er det bedste. Det giver tryghed for at du kan gøre din uddannelse færdig, og så får du løn på hovedforløbet, siger Frederik Jørgensen.
Han er tømrerlærling og er i gang med sidste hovedforløb, inden han skal til svendeprøve på Københavns Tekniske Skole i Herlev.
Hans praktikperioder har dels været skolepraktik, dels en kort aftale hos Vestegnens Vinduer.
- Jeg har været meget glad for mit praktikophold, så derfor er korte aftaler fint nok, hvis alternativet er skolepraktik. Det er forståeligt, at der er mestre, som ikke i øjeblikket tør binde an med en hel periode. Omvendt er det vigtigt at komme i rigtig praktik. Selv om man måske fagligt lærer det samme i skolepraktik, så er det noget andet at komme ud i en virksomhed, møde kunder og få virkeligheden ind under huden. Og så er det bestemt ikke uvæsentligt, at der er forskel på lønnen i praktik og i skolepraktik. Men jeg tror, det er godt, muligheden for korte aftaler findes, siger Frederik Jørgensen.
Det er en anden af skolens tømrerlærlinge enig i.
- Mange af de mindre firmaer ved sikkert ikke, om de har arbejde om to-tre år, så jeg synes, det er fair nok, at de laver korte aftaler. Så kan man jo bare håbe, at der bliver noget at rive i og at aftalen så forlænges, siger Nicholaj Rasmussen.
Han er ved at være færdig med sit grundforløb og har for nylig indgået en kort uddannelsesaftale med tømrermester Morten Bruhn, men han håber, at kan kan gøre hele sin uddannelse færdig samme sted.
Kommet for at blive
Uddannelsesleder på Københavns Tekniske Skole i Herlev Klaus Mønster ser også de mange korte aftaler som udtryk for krisen.
Men han noterer også fordele ved de korte aftaler.
- I langt de fleste tilfælde er det bestemt at foretrække for både mester og lærling, at der indgås en hel aftale, men er der tale om meget specialiserede uddannelsessteder, så kunne for eksempel tre ophold hos tre forskellige firmaer med forskellige specialer eller nicher være en klar fordel i forhold til en hel aftale hos et sådan specialiseret sted. Derfor er de korte aftaler kommet for at blive - også når vi forhåbentlig har lagt krisen bag os, mener han.
I et praktikpladsforlig i november sidste år besluttede regeringen og det meste af Folketinget i øvrigt at lave forsøg med såkaldte praktikpladscentre på erhvervsskoler.
Centrene skal blandt andet oprette fællesskaber af praktikvirksomheder, som skal give skolepraktikelever mulighed for at komme på praktikophold i flere virksomheder efter en forud fastlagt plan.
Der arbejdes i øjeblikket med at gøre beslutningen konkret.
