Cramo udvider økonomiafdeling
Lasse Ludvigsen er ansat som ny økonomichef i Cramo A/S. Han er HD i regnskab fra CBS og kommer fra AGA A/S, hvor han har været ansat gennem 10 år blandt andet i projektstillinger, som økonomichef for AGA AB i Sverige og senest i fem år som økonomichef i AGA A/S i Danmark. Lasse Ludvigsen har det overordnede ansvar for økonomiafdelingen samt ansvaret for afrapporteringen til Cramo-koncernens hovedsæde i Finland.
Martin Eyrich er ansat som regnskabschef i Cramo A/S. Han kommer fra en stilling som chief account hos Chartis Forsikringsselskab. Martin Eyrich får ansvar for finansbogholderiet - såvel kreditor som debitor.
Rebecca Eriksen er ansat som debitorbogholder hos Cramo A/S. Hun er regnskabsuddannet hos Brdr. Dahl, hvor hun efter endt uddannelse var ansat som debitorbogholder i en årrække. Ud over arbejdet med debitorer indgår Rebecca Eriksen i økonomiafdelingens generelle opgaver.