Togplan skal suppleres af letbaner
Letbaner i de største byer skal få pendlerne til at lade bilen stå
Foreningen Letbaner.DK, der arbejder for udbredelse af letbaner på bekostning af busser og privatbilisme, mener, at man ikke får det maksimale ud af togplanens mange milliarder, hvis der ikke samtidig investeres i omstilling til el-drift af den kollektive trafik i Danmarks fire største byer.
- Derfor er det vigtigt, at man fortsætter investeringerne i hurtige og el-drevne letbaner. Ellers vil pendlere, der i fremtiden har brugt en time på at komme fra Odense til København, for eksempel opleve en rejsetid i bus på 45 minutter for at komme fra Københavns Hovedbanegård til Husum – en strækning på omkring otte km, siger Morten Engelbrecht fra Letbaner.DK.
I de store danske byer kører dieseldrevne busser med en gennemsnitshastighed på 15-16 km i timen, mens el-drevne letbaner i udlandet kører 22-25 km i timen.
- I de fleste lande i Europa reduceres trængslen på vejene med en hurtig og grøn kollektiv transport både mellem landsdelene og i byerne, og derfor er det oplagt, at arbejdet med udvikling af letbanerne i de fire største danske byer speedes op, så letbanesystemerne udvikles sideløbende med investeringerne i Intercity-jernbanenettet. I modsat fald får man simpelthen ikke nok for de mange milliarder, mener Morten Engelbrecht.
Kun delvis enig
Trafikforsker Per Homann Jespersen, lektor ved RUC, er kun delvis enig.
- Der er ingen tvivl om potentialet i investeringer i letbane i byer som København og Aarhus. De spiller godt sammen med elektrificeringen og timedriftsmodellen på hovedstrækningerne, men generelt er letbaneudbygning ikke en betingelse for, at investeringerne i Togplanen bliver en succes, siger Per Homann Jespersen.
Han gør opmærksom på, at det han kalder Super-Intercity jernbanen suppleres af en købstads-Intercity, som man kender den i dag.
- Det giver for eksempel mulighed for 15 minutters drift til alle byer i Østjylland næsten svarende til hvad vi har på den københavnske S-bane. Det giver ekstra mulighed for at anvende den kollektive transport til bolig-arbejde pendling, siger Per Homann Jespersen.
Han mener, at østjyderne har behov for at vise, at de vil lade bilen stå og tage de nye kollektive muligheder til sig, før man seriøst overvejer at investere i letbaner eksempelvis mellem Vejle og Billund samt mellem Aarhus og Silkeborg via Galten.
- Østjyderne er faktisk i dag lige så glade for deres bil som vestjyderne, siger trafikforskeren.
Tyskland i front
Letbaner.DK henviser til erfaringerne i en række lande i Europa, som sideløbende med investeringer i el-drevne højhastighedstog, investerer markant i omkostningseffektive el-drevne letbaner i byerne med forbindelse til jernbanenettet.
- Dermed har den kollektive skinnetrafik løftet en større og større del af landenes transportbehov, og mobilteten er blevet forøget på grund af hurtigere, behageligere og mere præcise kollektive baner både i byerne og mellem landsdelene, siger Morten Engelbrecht.
De fleste letbaner findes i Tyskland med 56 systemer. I Frankrig eksisterer der nu 25 byer med letbaner, og det er en stigning på 22 fra 1980.
En letbane tager plads i gaderummet, men det udnyttes ifølge Letbaner.DK 22 gange mere effektivt end med biler. De fleste steder kører letbaner i eget areal uden indhegninger, for at undgå barriere-effekten.
Aarhus er længst
I de danske storbyer er København og Aarhus længst fremme med letbane-planer. I København har en række omegnskommuner besluttet at etablere en letbane langs Ring 3, og Københavns Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for en letbane mellem Herlev Sygehus (og Ring3-banen) og Nørrebro Station. I Aarhus-området skal de eksisterende lokalbaner til Odder og Grenå gøres til letbaner og suppleres af en ny 12 kilometer dobbeltsporet strækning i byen. Fire internationale konsortier er prækvalificeret til anlægsarbejdet.
Både i Odense og Aalborg er der ønsker om at forbinde centrum med udviklingsområder, hvor der blandt andet bygges nye sygehuse. Her er der endnu ikke fundet finansiering.
