Risiko for konflikt giver overenskomst til polakker
Blokaderetten er nødvendig for at få tegnet overenskomster, mener BJMF
Det er alene muligheden for blokade og sympatikonflikt, der skaber resultater.
Det viser et frisk eksempel fra et stort boligrenoveringsprojekt i København, en 55 mio. kroner stor totalrenovering for Lejerbos afdeling Kamhusene i Valby.
Her havde Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i 3F forgæves forsøgt at få et polsk murerfirma til at tegne dansk overenskomst. Stillet overfor truslen om, at organiserede lønmodtagere ville forlade byggepladsen, skred byggeledelsen ind.
I første omgang blev det polske firma fjernet fra pladsen. Siden er det kommet tilbage - med dansk overenskomst.
- Hvis vi ikke havde muligheden for at etablere blokade og sympatikonflikt, havde vi aldrig fået overenskomst med det polske firma. Det er et effektivt redskab i vores kamp for at forhindre social dumping. Det viser dette eksempel, og det viser utallige andre, hvor alene det, at der er risiko for, at vi trækker vores medlemmer ud og arbejdet går i stå, får bygherrer eller entreprenører til at lægge et solidt pres på det involverede firma til at få ordnede forhold, siger Carsten Bansholm, faglig sekretær i BJMF.
Bygherrens rådgiver, byggeleder Mogens Baunsgaard fra Hald & Halberg A/S, bekræfter forløbet.
- Vi skal have orden på vores byggepladser og vil have tingene til at køre og ønsker naturligvis ikke at få afbrudt arbejdet. Så vi måtte bede vores entreprenør bringe tingene i orden, så på den led kan man godt sige, at tingene virker. Det var relativt udramatisk, siger han til Licitationen.
På dansk niveau
Carsten Bansholm oplyser, at sagen på mange måder er klassisk og et fint eksempel på, hvorledes blokaderetten fungerer.
I dette tilfælde reagerede det polske firma ikke på fagforeningens gentagne henvendelser og forsøg på at få tegnet overenskomst. Derfor blev konflikten mod det polske firma udvidet med en sympatikonflikt, som ville indebære, at organiserede murere, tømrere, vvs’ere og elektrikere ville være trukket væk fra den store byggeplads, ligesom materialelevering ad organiserede kanaler ville være blevet stoppet.
Det polske firma blev som nævnt i første omgang trukket væk fra byggepladsen, og efter nogle få dages forhandling blev firmaet og BJMF enige om en overenskomst på danske vilkår. De polske murere fik inden overenskomsten 115 kroner i timen for alle arbejdstimer.
Med overenskomsten får de nu 145 kroner i timen, overtidsbetalig samt pension, søgnehelligsdagsbetaling, feriepenge og hvad der ellers følger med dansk overenskomst.
Presser danske lønninger
- Det kan godt være, at polakkerne var tilfredse med de 115 kroner, men det var samlet set relativt meget mindre end de danske murere andetsteds på byggepladsen. Derfor var det afgørende at få polakkerne på dansk overenskomst, så de ikke virker som løntrykkere. Samtidig betyder det, at de nu er på dansk overenskomst, at vi fagretligt kan behandle det, hvis de ikke får, hvad de skal have, siger faglig sekretær Carsten Bansholm.
- I sager som denne og mange lignende med udenlandsk arbejdskraft er det naivt at tro, at vi med argumentets kraft kan få de udenlandske lønmodtagere til at forstå, at de presser danske lønninger og dermed på sigt underminerer det danske arbejdsmarked og hele det danske velfærdssystem. Jeg kan sådan set godt forstå, at de ikke betragter det som deres anliggende, men det er i allerhøjeste grad vores, hvis vi stadig vil have et anstændigt og velfungerende arbejdsmarked. Derfor er muligheden for blokade og sympatikonflikt et helt nødvendigt element i den danske aftalemodel, siger Carsten Bansholm.
Han opfordrer derfor politikerne til at holde fingrene “langt væk" fra indgreb, der begrænser blokaderetten.
