23948sdkhjf

Besøgende helt op i trækronerne

Arkitektvirksomheden C.F.Møller har altid haft en tæt tilknytning til Aarhus. Tegnestuen er aktuel med to spektakulære projekter
Væksthuset i Botanisk Have i Aarhus skal have en gennemgribende restaurering.

Til den opgave er valgt arkitektvirksomheden C.F. Møller, der fra 2009 og til nu arbejder med de 3.300 kvm, heraf 1.242 kvm nyt tropehus og 2.071 kvm renovering og ombygning af det eksisterende væksthus.

Tom Danielsen er ansvarlig partner på projektet, og hans siger:

- Selvom det nye Væksthus" energioptimerede form og materialitet er rettet mod optimale vækstmuligheder for træer og planter, kan ideerne og teknikkerne mageligt bruges i andre sammenhæng, andre funktioner, andre sektorer, såsom boliger og institutioner, siger han til Licitationen.

Han tilføjer:

- Det gælder for så vidt også det anvendte "hus i huset" princip med differentierede komforfortzoner, der er gældende for omdannelsen af det eksisterende Palmehus til dokumentationscenter med undervisning, udstilling og café.

Halvkugleform

Det nye Væksthus" ydre form er primært drevet af hensyn til de interne vækstbetingelser. Således ligger der en lang række parametriske undersøgelser til grund for selve bygningens form. Med en halvkugleform som referencepunkt er en række formmæssige ændringer undersøgt med hensyn til hvorledes de påvirker vækstbetingelserne.

- Det arbejde har bevist, at der er en væsentlig forbedring af disse betingelser ved at lade formen blive asymmetrisk med en karakteristisk “lænen" mod nord og en elliptisk base. Æstetisk og funktionelt understøtter den særegne form de overordnede arkitektoniske intentioner, hvorved design og behov optimalt og smukt flettes sammen, siger Tom Danielsen.

Det var også CF Møller, der oprindeligt i 1970 tegnede væksthuset. Ved restaureringen er palmehuset omdannet til botanisk formidlingscenter. Og samtidigt udvides anlægget med det nye tropiske væksthus på ca 18 meters højde, hvor de besøgende på gangbroer kan bevæge sig helt oppe blandt trækronerne.

Det nye væksthus bygger, ifølge tegnestuen, videre på det oprindelige samtidigt med at det baserer sig på alle nye energirigtige løsninger.

Teaterarkitekt

Også en anden kendt bygning i byen, Aarhus Teater, skal nu igen kigges efter af C.F.Møller, som gennem en menneskealder har været fast tegnestue på teatret, der har oplevet flere om- og tilbygninger.

Teatret er opført i jugend-stil i år 1900. Og nu skal de både ude og inde renoveres.

CF Møller har haft ansvaret for det løbende tilsyn og vedligehold af bygningen. der blev fredet i 1981.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093