23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

ZOOLOGISK HAVE - AALBORG: I påsken 2014 åbner Aalborg Zoo en helt ny legeplads, der ikke kun indeholder nye legeredskaber. Området får også en overdækket scene, der også kan bruges til underholdning og formidling af havens dyr, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Legepladsprojektet koster otte mio. kroner, men det kan laves i flere etaper. Hvis pengene i første omgang kun rækker til en basal løsning er der mulighed for at udbygge pladsen senere. Målet er dog at få den fulde løsning fra dag ét.

REGION SJÆLLAND

SPUNSVÆG - RØDBYHAVN: En spunsvæg på det yderste af Vestre Kaj i Rødbyhavn er i så dårlig forfatning, at den nu står for udskiftning, skriver Lolland-Falsters Folketidende. Udskiftningen er en af de opgaver, som ifølge det politiske forlig om Lolland Kommunes budget 2014 skal løses i trafikhavnen i Rødbyhavn i det kommende år. Der er afsat en halv mio. kroner til udskiftningen af spunsvæggen. Andre 300.000 kroner er sat af til etablering af ekstra el-tilslutninger på havnens kajer.

REGION MIDTJYLLAND

STI - VIBORG: LAG Viborg står bag en idé om at etablere en sammenhængende sti fra Viborg til Fladbro.

I starten af denne måned blev et første forslag til et stisystem i Nørreådalen præsenteret for de berørte lodsejere på et møde i Løvskalhus og forleden blev der holdt et orienteringsmøde for en bredere kreds.

Det videre arbejde består blandt andet i at lave frivillige aftaler med lodsejere samt at søge penge til projektet.

Der er ikke kun tale om at skabe en sammenhængende sti gennem ådalen, men også et forslag til, hvordan man kan koble vandresløjfer fra landsbyerne og rundt i å-området på stien.

SØER - AULUM: I løbet af de kommende år, vil der blive anlagt 112 søer midt i Aulum og en del af Lundby Bæk vil blive ført tilbage til sit oprindelige løb, skriver Herning Folkeblad.

Det er Herning Kommune og Herning Vand A/S, der sammen har udarbejdet projektet, som forleden blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune. Projektet udnytter, at der skal etableres opsamlingsbassiner til regnvandet rundt om i byen, når Herning Vand næste år går i gang med den omlægning af kloaknettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095