Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen er stort set uændret i årets andet kvartal. Antallet af lønmodtagere inden for bygge og anlæg var 117.767 i andet kvartal, hvilket er stort det samme som samme kvartal sidste år, hvor 117.731 lønmodtagere var ansat i bygge- og anlægsbranchen. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik, og tallene er ikke sæsonkorrigeret.
Når der ses på det generelle billede, så faldt den den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i andet kvartal med 8.000 i forhold til første kvartal. Faldet er det største i et enkelt kvartal siden 2009. Der er nu 2.144.000 lønmodtagere. Her er tallene omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving.