Klausuler er en svær juridisk øvelse
Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen er i pressen citeret for at "Man kan godt sammenligne arbejdsgivere med æsler, når det handler om, at der skal gives plads til mennesker med nedsat arbejdsevne. Æslet skal have et rap bagi i form af noget økonomisk tvang". Udover at man kan være noget bekymret over et partis indstilling til formålet med at vedtage love, rejser udtalelsen en række praktiske spørgsmål, m.h.t. implementeringen af en sådan "rap i enden lov":
For det første har virksomheder i dag i forvejen fradrag for lønomkostninger, så hvilken ekstra skattemæssig bonus skal så kunne opnås? Hvad så med andre marginalisereide grupper på arbejdsmarkedet f.eks. 23 procent unge med anden etnisk baggrund, skal de ikke også have samme mulighed?
For det andet; hvad med de kolleger, som ikke er ansat under skattebegunstigende regler vil de ikke føle, at de bliver truet på deres job?
For det tredje er det langt fra alle kollektive overenskomster, som indeholder regler, som åbner op for ansættelse af medarbejdere på andre vilkår; hvem skal tage sig af at arbejdsmarkedets parter indretter sine overenskomster?
For det fjerde; har vi erfaringer med sådanne "kvoteordninger " ansatte? Svaret er "Ja". Man kan i Dagbladet Licitationen den 14. marts læse at Københavns Kommune i et konkret projekt har stillet krav til entreprenøren om at der skal ansættes lærlinge.
Men det sker ikke, fordi opgaven bliver varetaget af et udenlandsk entreprenørfirma. Men så kan lovgiver jo blot også kræve, at det kun er danske firmaer, som tages i betragtning, når opgaver kommer i udbud? Svaret er, at det er prøvet før i forbindelse med anlæggelsen af den faste forbindelse over "Storebælt".
Det gik ikke så godt. Dengang blev Danmark nemlig dømt for overtrædelse af EUs konkurrenceregler.