Nu begynder slagsmål om fair udstationering
Klarere regler for udstationering og regler for national kontrol står på Europa-Parlamentets dagsorden det kommende halve år
Der er tale om det såkaldte håndhævelsesdirektiv, der skal regulere bestemmelserne om udstationering af arbejdskraften. EU-kommissionen spillede sidste forår ud med et forslag, hvis mest kontroversielle element er indførelse af et kædeansvar - en solidarisk hæftelse - i bygge- og anlægsbranchen, så en bygherre eller entreprenør hæfter for sin underentreprenørs manglende betaling af løn, sociale forpligtelser og skat for eksempel. Forslaget indeholder imidlertid også en række regler for definition af, hvad der skal til for at kunne udstationere arbejdskraft og bedre muligheder for myndighederne for kontrol med virksomhederne.
Forslaget fra kommissionen skal ses som et forsøg på at få det indre marked til at fungere efter hensigten, så det på den ene side bliver lettere at arbejde grænseoverskridende, mens der på den anden kan sættes ind over for dem, der vil omgå reglerne.
De enkelte partigrupperinger i Europa-Parlamentet skal senest i dag komme med ændringsforslag til kommissionens forslag, og forslagene vil uden tvivl stritte i alle retninger, da ikke mindst spørgsmålet om kædeansvar splitter parlamentet. Ordføreren på direktivet, polske Danuta Jazlowiecka, der tilhører den konservative partigruppe, har således argumenteret kraftigt for at fjerne forslaget om kædeansvar.
Plads til forbedringer
Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet er generelt positiv overfor kommissionens forslag og ønsker at indføre solidarisk hæftelse. Gruppen mener dog, at der er plads til forbedringer og stiller en række ændringsforslag for at sikre sig, at udstationering af arbejdskraft sker på fair vilkår og uden at undergrave lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår.
Det oplyser Ole Christensen (S), der er eneste danske medlem af beskæftigelsesudvalget.
Det handler blandt andet om det regelsæt, der skal definere, om en virksomhed overhovedet kan udstationere arbejdskraft. Kommissionen har taget initiativ til at hindre, at såkaldte postboks-firmaer uden aktivitet i hjemlandet kan udstationere.
- Der er imidlertid brug for langt klarere definitioner af, hvad der skal til for at være en udstationerende virksomhed og udstationeret arbejdskraft. Virksomhederne skal have reel aktivitet i hjemlandet. Hvis det ikke kan afklares, om der er tale om en reel udstationering, så er det værtslandets bestemmelser, der skal være gældende, siger Ole Christensen.
Vikarer skal omfattes
Et andet socialdemokratisk ændringsforslag handler om de nationale kontrolmuligheder. Kommissionens forslag indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger.
Socialdemokraterne ønsker, at listen ikke er udtømmende og at man nationalt kan indføre andre kontrolforanstaltninger end dem, der fremgår af listen.
- Vi ved jo desværre, at der er kreative folk, der søger at omgå reglerne og leder efter smuthuller, og derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis vi med en udtømmende liste af kontrolmulighederne afskærer os fra at lukke fremtidige huller. Virkeligheden kan se anderledes ud om et år eller to. Der skal ikke åbnes for en ladeport af nationale ordninger, men for mere fleksibilitet, siger Ole Christensen.
Blandt de socialdemokratiske ændringsforslag er også krav om, at udstationerede vikarer skal omfattes af reglerne samt øget kontrolindsats overfor ulovlig carbotagekørsel. Endelig skal de sociale parter også inddrages i udformningen af reglerne, da de oftest er tættest på de lokale forhold i medlemsstaterne.
I første omgang skal ændringsforslagene behandles i beskæftigelsesudvalget, hvor de forskellige grupperinger skal søge at nå en række kompromisser. Endelig vedtagelse i Europa-Parlamentet ventes at kunne ske i maj eller juni.
