23948sdkhjf

DTU har fået ny formand

Danmarks Tekniske Universitet: Bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har på et møde den 4. januar 2013 konstitueret sig og valgt Per Falholt som formand for en fire-årig periode. Han afløser Sten Scheibye, der er udtrådt af bestyrelsen med udgangen af 2012.

Per Falholt er kemiingeniør og har været beskæftiget med bioteknologisk forskning og innovation i 30 år i Novo Nordisk og Novozymes og er i dag koncerndirektør i Novozymes A/S med ansvar for forskning og udvikling.

Han har været censor på universitetet gennem en årrække og har siddet i DTU Kemitekniks Advisory Board. Per Falholt har endvidere fungeret som medlem af en række review boards og været ekstern lektor på IMD Lausannes executive MBA.

Per Falholt har en række bestyrelsesposter og er medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111