Det holder bare ikke
Løn og præstation følges ikke i tilstrækkelig grad, og mere og mere tyder på, at arbejdsgiverne gennem årene har været alt for eftergivende ved overenskomstforhandlingerne med for høje lønninger og forringet konkurrenceevne til følge.
Konsekvensen af den manglende produktivitet er manglende velstand, eller sagt på en anden måde, så synker Danmark år efter år længere og længere ned ad det internationale velstandsbarometer. Ikke alene det, men vi kan heller ikke konkurrere længere. Dét koster på eksporten.
Igen og igen har der været peget på, at produktiviteten i byggesektoren dels kan forbedres gennem industrielt byggeri - det kræver dog så, at byggematerialeindustrien også forbedrer produktiviteten - og dels gennem bedre ledelse og logistik på byggepladserne. Men sandt at sige, så kniber det med at skabe en udvikling i den rigtige retning. Få brancher har så svært ved at skulle tænke i nye baner som byggebranchen.
Det skal helst være som det er og blive som det var.
Når vi taler om produktivitet i byggebranchen, så kunne vi passende kigge lidt på de systemer vi har til udbud, prækvalifikationer med videre. Det er enorme ressourcer, der anvendes fra virksomhedernes side bare for at få lov til at give et tilbud. Først når man er igennem dét nåleøje, skal man for alvor til at regne, og dét i en grad, så det at bygge selve huset ender med at blive den mindste del af udfordringen.
Med andre ord, så er bureaukrati en stærk negativ faktor, når det gælder produktivitet. Landets virksomheder skal lave det de er gode til indenfor de respektive fag. Kun på den måde, og i stadig konkurrence kan vi presse os selv til at blive bedre, og det gælder ikke mindst også inden for det kommunale system. Konkurrence er vigtig, og det kan ikke hjælpe, at man fordyrer en funktion, for eksempel drift af grønne områder, og bare udskriver højere skatter, hvis en privat virksomhed kan gøre det billigere og lige så godt.
