Hvor svært kan det være?

De respektive myndigheders håndtering af erhvervsaffald, herunder ikke mindst byggeaffald, har efterhånden taget karakter af en dårlig B-forestilling. Skiftende miljøministre har forsøgt sig som problemløsere og -mæglere, men indtil videre uden held. Det samme gælder kommunale myndigheder landet over, hvor regler og gebyrer ser ud til at være tilfældigt fastsat ud fra lokal økonomi og lokale hensyn. Og helt uden dialog med brugerne.

Heller ikke de store regionale affaldsselskaber har formået at løse opgaven efter bare nogenlunde enslydende model, og derfor er blandt andet byggevirksomheder rundt om i landet pålagt vidt forskellige konkurrenceforhold.

Uden at drage direkte sammenligning kan det undre, at affaldshåndteringen på de almindelige, borgernære områder, eksempelvis dagrenovation med tilhørende storskrald og kommunale miljø- og genbrugsstationer umiddelbart ser ud til at fungere ganske glimrende med tilfredshed i begge lejre, både hos de private forbrugere/producenter, og hos de fortrinsvis private affaldsoperatører, der løser opgaverne for kommunerne efter faste aftalte priser og modeller.

På det private område er der kun sjældent stridigheder mellem parterne, hvis bare skraldespanden bliver tømt på de aftalte tidspunkter, og borgerne har for længst vænnet sig til, at betalingen for affaldshåndteringen er en del af ejendomsskattesystemet for de private husejere og som en del af fællesudgifterne i andels- og udlejningsboligforeninger.

Heller ikke de kommunale opdragsgivere har specielt meget at klandre deres private affaldsoperatører for, så længe de blot holder deres del af aftalen.

Det er kun i forbindelse med faglige konflikter mellem skraldemænd og deres arbejdsgivere, der opstår "huller i leverancerne", og det står i skarp modsætning til forholdene inden for erhvervsaffald og genbrugs/miljøstationerne. Det foranlediger Licitationen som Byggeriets Dagblad til at stille spørgsmålet: Hvor svært kan det være?

Som borger i Danmark kan man ikke slippe for at være tilmeldt en renovationsordning på sin bopæl, men her har konkurrencen mellem operatørerne i de fleste tilfælde sikret, at prisen er nogenlunde ens over hele landet.

Ganske anderledes ser det ud for erhvervsvirksomheders "renovationsordninger", og det rejser uvægerligt næste spørgsmål: Hvorfor indfører myndighederne ikke samme procedure for erhvervslivet som for private og får etableret samarbejder med private operatører, der pålægges at løse opgaven til fast pris, bedst og billigst?