Det fynske firma O.V. Engstrøm kan miste en ordre på 56 millioner kroner på opførelsen af det kommende Svendborg Gymnastikforeningshus. Og det på trods af at have vundet licitationen. Selvom firmaet reelt har vundet licitationen, er der gået hårdknude i forhandlingerne mellem gymnastikforeningen og entreprenøren.
De øvrige bydende entreprenører har fået en anmodning om en forlængelse af deres tiltrædelsesfrist, og står således klar i kulissen, hvis forhandlingerne afbrydes helt. Det skriver Fyns Amts Avis.