23948sdkhjf

Kort bagdel kan være en stor fordel

Valget var ikke så svært, for der er mange fordele ved at købe en ny 23 ton Hyundai gravemaskine frem for en brugt af et andet mærke, fandt entreprenør Niels Pedersen, Skive, hurtigt ud af
Markedet blev afsøgt, da entreprenør Niels Pedersen, Skive, skulle have en ny minigraver.

- Det samme gjorde jeg, da jeg skulle have en ny 23 ton gravemaskine, fortæller han.

Begge gange kom han ret hurtigt til den konklusion, at en ny Hyundai fra Daugbjerg Maskiner var det bedste valg. For alternativerne var enten dyrere nye eller brugte maskiner med for mange timer på bagen.

- Desuden har jeg gennem nogle år erfaret, at Peter Daugbjerg og hans folk yder den service og opbakning, vi har brug for, når det gælder, konstaterer Niels Pedersen.

Han har netop investeret i en ny 23 ton Hyundai R235LCR-9 gravemaskine med såkaldt "short tail". Det vil sige, at dens bagende ikke rager ud over bælterne uanset hvilken retning, den skal grave i.

- Så kan man komme til, selv hvor pladsen er snæver, fremhæver han som fordelen ved den korte bagende.

I 2012 købte han en Hyundai R16-9 minigraver - og selv de mere kræsne medarbejdere i hans firma nikker nu anerkendende til den.

Men her hører fordelene ved Hyundai og Daugbjerg Maskiner efter hans mening ikke op.

Kloakkerne venter

Det er ingen hemmelighed, at byggebranchen har en meget lav aktivitet for tiden. Det er heller ingen hemmelighed, at kommunernes spildevandskloakker over det meste af Danmark er i en elendig forfatning.

De fleste kloakker ligger i byerne, hvor der ikke er meget plads til at køre med de større, traditionelle gravemaskiner med en lang bagende som kontravægt til gravearmen. Men det har Hyundai en løsning på med deres gravemaskiner med kort bagende.

- Trenden er, at maskinerne skal kunne bruges til det hele og være meget fleksible. Og det er den gravemaskine, Niels Pedersen har valgt, siger Peter Daugbjerg, indehaver af Daugbjerg Maskiner.

Niels Pedersen har dog ikke kun købt en Hyundai af den årsag. For Niels Pedersen og hans medarbejdere er det vigtigt, at maskinerne kører, når de skal.

- Vi kan ikke have en stribe lastbiler til at vente på en gravemaskine, der af en eller anden grund driller.

- Så skal vi kunne ringe og få den service, vi har brug for, i en fart, fastslår han.

Hans erfaring med Daugbjerg Maskiner er, at den nødvendige service får han også. Faktisk var Niels Pedersen den første, der købte den første maskine, som Peter Daugbjerg overhovedet solgte, da han havde etableret sin egen virksomhed.

Monteret med tilt

Peter Daugbjerg har som sælger også været god til at rådgive Niels Pedersen om hans investeringer i maskiner og udstyr til dem.

- Jeg har normalt købt flere skovle til mine maskiner og altid en afretterskovl med indbygget tilt.

- Men Peter fandt ud af, at til næsten samme pris kan man købe et Engcon tilt, som kan bruges til alle typer skovle, siger Niels Pedersen. Han kan derfor nu bruge sine forskellige skovle til mange flere ting end før - uden at have betalt en stor ekstrapris for de fordele.

Med andre ord føler han, at der er gjort en god handel, som er fremtidssikret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141