Hvilken kickstart?
Måske var det en idé, at regeringen forholder sig til virkelighedens verden uden for de tykke mure på Slotsholmen. Der er nemlig en vis "inkubationstid", før en kickstart virker.
Ikke mindst betyder udviklingen i byggesektoren en reel risiko for, at de job, kickstarten skal skabe, når det gælder større projekter, ender på østeuropæiske hænder. Sådan er spillereglerne nu engang i forhold til EU, og det kan regeringen intet stille op mod. Jo der skabes skam job af regeringens kickstart, det er bare ikke ret mange af de job, der bliver til flere danske hænder i arbejde.
Men et er kickstarten, noget andet er, at regeringen i en situation, hvor der er brug for det modsatte, tilmed afvikler job både i industrien og byggesektoren.
Det første sker med øgede afgifter på sukker, fedt og NOx. I byggesektoren sker det, når regeringen i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger afvikler BoligJobordningen. Ganske vist afløses denne ordning af ny energirenoveringsordning, men det vil uden tvivl skabe færre job end den eksisterende ordning.
Det er samtidig uforståeligt, at partierne bag skattereformen – og det gælder såmænd både regeringspartierne, Venstre og De Konservative – med afskaffelsen af grundforbedringsfradraget fordyrer byggeriet og dermed alt andet lige gør det vanskeligere at få gang i de arbejdspladser, der er så nødvendige.
Sandheden er desværre, at når politikerne en sen nattetime skal have færdiggjort en skattereform, ligger der en lang række mere eller mindre fantasifulde forslag fra embedsmændene til besparelser, og så tages der ikke hensyn til konsekvenserne i form af eksempelvis færre arbejdspladser. Det er næsten altid besparelser, der rammer det private erhvervsliv eller de private husholdninger i form af færre fradrag eller højere skatter og afgifter.
Det virker nærmest utænkeligt, at der kan findes et par milliarder kroner i besparelser på de offentlige budgetter, selv om der er nok at tage af. Det offentlige bruger over 1.000 mia. kroner om året og så burde besparelser på to-tre procent (20-30 milliarder kroner) være en smal sag, hvis viljen vel at mærke reelt er til stede.
Hvis regeringen virkelig vil skabe flere job for danske håndværkere, skal den ikke bare bevare BoligJobordningen. Den skal forbedres. Så skal danskerne nok også investere i energirenovering ganske af sig selv. Det er nemlig en god forretning.
