23948sdkhjf

Glædeligt med konservativt initiativ

Dansk Håndværk finder det glædeligt, at De Konservative nu trækker BoligJobordningen ned i folketingssalen
Det vækker ros hos Dansk Håndværk, der er arbejdsgiverforening for små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, håndværk og industri, at de Konservative nu stiller forslag i folketinget om ikke blot at bevare, men ligefrem udvide BoligJobordningen.

Det sker gennem et beslutningsforslag, som bliver fremsat i Folketinget den 15. november.

- BoligJobordningen, der er skræddersyet til de små- og mellemstore virksomheder, skaber danske arbejdspladser og ikke mindst praktikpladser til de unge, der gerne vil have en erhvervsfagliguddannelse, siger direktør i Dansk Håndværk Erik Møbius.

Skaber vækst

Han er samtidigt positivt overrasket over, at de Konservative med deres beslutningsforslag vil have ordningen udvidet så den svarer til den svenske ROT-model.

- Dansk Håndværk har gentagne gange påpeget, at BoligJobordningen virker og at der for alvor er ved at komme gang i ordningen. En bevarelse og ikke mindst en udvidelse af ordningen efter svensk forbillede vil bidrage til at skabe den vækst i de små- og mellemstore virksomheder, der er af afgørende betydning for, at vi kan begynde at bevæge os ud af krisen. Alle økonomer er enige om, at væksten skal komme fra SMV’erne og her er BoligJobordningen det helt rigtige instrument, mener Erik Møbius.

I forbindelse med beslutningsforslaget, beder Dansk Håndværks direktør om, at ordningen udvides til andre traditionsrige håndværksfag som for eksempel møbelpolstrerfaget og øvrige beslægtede fag. Det er et gammelt og ædelt håndværksfag, der i den grad er under pres og som virkelig har behov for en håndsrækning

- Tænk nu dansk og dansk håndværks fremtid og ikke mindst de unge menneskers muligheder for en læreplads ved at udbygge BoligJobordningen til den svenske model og udvid den til at omfatte håndværksfag generelt, lyder opfordringen fra Erik Møbius.

Det kan betale sig

I Licitationen i går fremhævede den konservative formand, Lars Barfoed, også bevarelsen af danske arbejdspladser.

- Meldingerne fra Sverige er, at det har kunnet betale sig at gøre det (den svenske ROT-model, red.), da det skaber meget aktivitet og eliminerer så meget sort arbejde, at pengene kommer hjem igen. Vi skal skabe mere beskæftigelse i den private sektor. Regeringens kickstart har indtil videre skabt flere konkurser og færre arbejdspladser. Som danske politikere skal vi tænke på at skabe arbejdspladser i Danmark for danskere. Det må være det primære mål, siger Lars Barfoed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125