Hele paletten rundt med energirenovering
Martin Lidegaard vil inden for et år have en strategi klar for, hvordan vi kan øge energirenoveringen i hele den danske bygningsmasse
- Energirenovering er ikke alene vejen til at skabe et bedre klima, men så sandelig også skabe grøn vækst inden for hele bygningsområdet. Det er jo lidt småt med nybyggeriet på grund af den internationale krise. Til gengæld er der et kæmpe potentiale for at gå i gang med at renovere den eksisterende bygningsmasse – både for at gøre den bedre at bo i og for at gøre den mere energieffektiv, siger ministeren til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Stor sag
Ifølge Martin Lidegaard bliver energieffektivisering og energirenovering "en af de helt store sager" i det kommende års politiske forhandlinger.
- Vi sætter gang i en strategi, hvor vi for første gang i Danmark skal forsøge at finde frem til, hvordan vi kan energirenovere hele den danske bygningsmasse. Fra private ejerboliger, over parcelhuse til offentlige bygninger. Det kræver forskellig regulering og incitamenter for hver type bygning, og den kortlægning går vi i gang med nu i et forhåbentlig konstruktivt samarbejde med byggebranchen. Målet er om cirka et års tid at fremlægge en samlet strategi, fortsætter ministeren.
Ud med boligjobordning
Han erkender, at regeringen er på vej med et forslag i forbindelse med finansloven, hvor den nuværende boligjobordning erstattes med en ny ordning målrettet energirenovering.
- Et af de redskaber, vi har i værktøjskassen, er at fokusere den nuværende ordning i retning af energirenovering. Men der er også en lang række andre ting, der skal i spil. Vi har blandt andet den almindelige byggeregulering med de eksisterende standarder. Dertil kommer andre økonomiske incitamenter samt almindelig information til borgere og virksomheder om de mulige potentialer, siger Martin Lidegaard.
Finansiering
Når ministeren taler om "incitamenter", mener han ikke mindst bedre økonomiske muligheder for at finansiere energirenoveringer.
- Det skal være langt lettere at renovere sin bygning og skabe sig et overblik i forhold til, hvad der kan gøres. Det gælder lige fra tekniske installationer til isolering. Men det skal også være lettere at opnå lån og overskue den samlede økonomi i projekterne. Min drøm er, at vi oplever samme udvikling i energirenovering, som vi har set det for solceller. Pludselig er der kommet hul på bylden. Folk har set, hvilken kanon forretning, solcellerne er. Det har skabt en bølge til gavn for både byggebranchen og de fremtidige generationer i form af et bedre miljø. Det gælder også for det danske samfunds stabilitet og forsyningssikkerheden, siger Martin Lidegaard.
Snart slut
Netop solcellernes succes får Licitationen - Byggeriets Dagblad til at spørge ministeren, om den såkaldte "nettomålerordning", hvor elmåleren løber baglæns, når solcellerne på taget producerer mere strøm, end der forbruges, fortsætter efter nytår:
- Vi vil se på mulighederne for at lave en ordning, der tilgodeser også større anlæg, end det i dag er muligt at opsætte. Det er meget lukrativt at investere i solceller i dag, og det er ikke sikkert, at vi kan fortsætte den nuværende ordning. Men vi lovgiver ikke med tilbagevirkende kraft, så har man investeret i et solcelleanlæg i tillid til de nugældende regler, så fortsætter det også fremover. Men vi overvejer at ændre ordningen fremadrettet, så man belønnes mere for større anlæg end for mindre anlæg, siger ministeren, der dog ikke vil sætte tidspunkt for, hvornår ordningen ændres. Men han lægger ikke skjul på, at det nok vil være en god idé at sætte et anlæg op i år, hvis man alligevel påtænker det.
Palette rundt
Martin Lidegaard slår til sidst fast, at regeringen vil "hele paletten rundt", når det gælder energirenovering:
- I nogle huse ligger potentialet i bedre tekniske installationer, hvor man blandt andet styrer varmeforbruget. Det kan også være en varmepumpe i stedet for oliefyr. Andre steder er det isolering, der skal i højsædet. Udfordringen er at skabe den nødvendige økonomi i energirenoveringen i forbindelse med eksempelvis udskiftning af tag og vinduer, der alligevel skulle foretages. Ellers kan det være en dyr omgang. Mit håb er derfor, at vi over en periode på eksempelvis 20 år kan lave de reguleringer og ordninger, så folk pr. automatik gør det rigtigt, når de renoverer, slutter Martin Lidegaard, der i øvrigt også ser de såkaldte ESCO-modeller som en genvej til en større grad af energirenovering i den offentlige sektor.
