23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

ARENA - ÆRØSKØBING: Med en ny donation er projektet Ærø-Arenaen kommet et skridt nærmere en realisering, skriver Fyns Amts Avis. Initiativtagerne med filminstruktør Helle Toft Jensen i spidsen har hermed 340.000 kroner at gøre godt med, men der er endnu et stykke vej til den million, man har brug for.

Bliver projektet ført ud i livet, skal der etableres et udendørs areal med ramper til skateboard, rulleskøjter, løbehjul og BMX-cykler. Derudover er det planen at bygge en minihal og et torv, der forbinder arenaen med de andre faciliteter.

BELYSNING - KOLDING: Kolding Byråd har sagt god for en bevilling til opsætning af lys på stien fra søen til skolen i Ødis.

Ifølge projektforslaget opsættes der ren stibelysning mellem Degnevænget og Sogneskolen, en strækning på cirka 550 m, og en kombineret vej- og stibelysning på det sidste stykke mellem Degnevænget og Ødis Byvej, hvilket er en strækning på cirka 130 m.

Den valgte armaturtype er en LED-armatur og armaturerne vil blive monteret på fire-fem m høje, koniske master. Der påregnes tilrettelagt et udbud, som også giver mulighed for at foreslå et alternativt bud på en anden type armaturer.

LYSKRYDS - RINGE: Et nyt lyskryds på Ørbækvej i Ringe er rykket et skridt nærmere, efter at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune har godkendt en plan om en ny vej ind på den såkaldte kolonihavegrund, skriver Fyns Amts Avis.

Vejen skal gøre det så nemt som muligt for bilister at komme ind til de butikker, der de kommende år ventes at rykke ind på kolonihavegrunden. Og politiets betingelse for at godkende den nye vej er, at der etableres et lyskryds.

Lyskrydset vil koste 3,5 mio. kroner at anlægge, og et sådant beløb er ikke lige til stede, og der er ikke umiddelbart noget bud på, hvor de skal findes.

Borgmester Hans Jørgensen er dog optimistisk med hensyn til at finde penge til projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078