Det er ikke godt nok

Formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S) lægger ikke skjul på, at han er skuffet over, at 3F og dermed fagbevægelsen ikke tager opgaven med at holde øje med, at danske løn- og arbejdsforhold overholdes af eksempelvis østeuropæiske byggearbejdere, mere alvorligt.

I en konkret sag på Midtsjælland går der 16 dage, fra 3F fik at vide, at der uden for en byggeplads holder adskillige polske biler, herunder varevogne, til man opsøger byggepladsen.

Det er ikke usandsynligt, at "fuglene er fløjet", når man endelig fra 3F finder det belejligt at begive sig på kontrolbesøg, og det er beskæmmende, at indsatsen mod social dumping afhænger af, om man lige har en polsk tolk til rådighed. I øvrigt bør det være muligt at sikre, at når den faste polske tolk er på ferie, findes der en back up, så indsatsen med at beskytte den danske arbejdsmarkedsmodel mod undergravning ikke er afhængig af, om enkeltpersoner er på ferie.

Licitationen har fuld respekt for, hvis kendsgerningen er, at 3F ikke har ressourcer til at løfte opgaven i det nødvendige omfang. Det er nemlig også et spørgsmål om, hvorvidt det alene er fagbevægelsens ansvar at udøve kontrol. Mange andre interessenter, organisatoriske og offentlige, har nøjagtigt samme interesse. Problemerne med de østeuropæiske firmaer er nemlig så voldsomme, at de nærmest er en Sisyfosopgave at skulle ud på alle de steder, hvor østeuropæiske byggearbejder optræder på danske byggepladser, store som små.

Men det var fagbevægelsen, der var "helt oppe på den høje ideologiske hest", da de østeuropæiske EU-medlemmer fik adgang til det åbne arbejdsmarked. Fagbevægelsen hævdede, at man nok skulle holde styr på, at østeuropæiske virksomheder og byggearbejdere ikke kunne dumpe danske arbejdsvilkår og lønninger. Hvis sagen på Midtsjælland er kendetegnende for den indsats, så må vi i dag konstatere, at fagbevægelsen ikke har magtet den opgave.

Det er ingen hemmelighed, at såvel arbejdsgiverne som fagbevægelsen hylder den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter helst er fri for politisk indblanding i overenskomsterne og dermed også eksempelvis fastsættelsen af mindstelønninger. Licitationen har gang på gang påpeget, at tanken om den danske arbejdsmarkedsmodel er smuk på papiret, og den har fungeret effektivt, lige indtil den dag, hvor EU’s arbejdsmarked blev åbnet for Østeuropa.

Nu har realiteternes verden så indhentet os, og hvis fagbevægelsens svar på udfordringerne fra Østeuropa er at møde frem for at kontrollere forholdene på en byggeplads 16 dage efter anmeldelse, så er der god grund til at omskrive Dronningens nytårshilsen:

- Gud bevare den danske byggesektor – fagbevægelsen gør det ikke.