Udgravning kan skabe merværdi
Baggrunden for projektet er en række vellykkede samarbejder mellem Odense Bys Museer og en række bygherrer. Erfaringerne viser, at fortællinger om de arkæologiske fund kan være med til at skabe presseomtale, opmærksomhed om et byggeprojekt og tilføre nye byggeprojekter sjæl og historie og dermed bidrage med branding- og markedsføringsværdi til virksomheden.
Nu er de gode eksempler og de bedste kommunikationsværktøjer samlet i en gratis værktøjskasse, som bygherre kan anvende til at skabe værdi af engagementet i kulturarven.