23948sdkhjf

Hans Henning Nielsen A/S

I Farum må Hans Henning Nielsen A/S igen konstatere en tilbagegang i nettoresultatet, men i modsætning til forrige år gjorde tilbagegangen, at selskabet endte med et underskud på 0,9 mio. kr. mod et overskud på 0,5 mio. kr. året før. Resultatet svarer til forrentning af primo egenkapitalen på minus 6,7 procent. Ledelsen betragter årets resultat som utilfredsstillende.

Af konkurrencemæssige årsager oplyser selskabet ikke omsætningstal, men et faldende bruttoresultat, sammenholdt med en reduktion i antallet af medarbejdere fra 69 til 53 ansatte, indikeres et faldende aktivitetsniveau. Personaleomkostningerne faldt fra 26,4 mio. kr. til 20,0 mio. kr. som følge af reduktionen i antallet af medarbejdere, mens afskrivningerne kun steg marginalt med 0,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. i 2010. Det primære driftsresultat udgjorde herved et underskud på 1,2 mio. kr. mod et overskud på 0,7 mio. kr. året før.

Der blev for regnskabsåret 2010 ikke udloddet udbytte. Egenkapitalen faldt fra 13,2 mio. kr. til 12,3 mio. kr. i 2010, svarende til en uændret soliditetsgrad på ca. 59 procent. Tilsvarende var likviditetsgraden på samme niveau på 2,3 i 2010. Der forventes en tilfredsstillende aktivitet og resultat for 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102