Lindpro ud med overskud i 2011
Det realiserede resultat overstiger forventningen til regnskabsåret og betragtes af virksomhedens ledelse som værende tilfredsstillende.
- Vi har i vores strategiske arbejde fokuseret på øget lønsomhed. Det er også en af hovedårsagerne til, at vi i dag kan præsentere et positivt resultat. Vi glæder os endvidere over, at vores ordrebeholdning ved årsskiftet udgjorde et fornuftigt højt niveau, siger Lindpros adm. direktør Michael Højgaard.
Han forventer, at virksomheden holder indtjening såvel som omsætning på et ambitiøst niveau i 2012.
Lindpros ordrebeholdning udgjorde 869 mio. kr. ved udgangen af 2011.